Jura (region)

Jura er en smal stribe vinmarker i det østlige Frankrig, klemt inde mellem Bourgogne og de schweiziske Alper. Regionen er lille – under 2.000 ha – og klimaet er koldt og barskt. Vinene ligner ikke noget andet i Frankrig. Det er netop pointen.

I årtier var Jura en kuriositet for kendere. I dag er regionen en af de mest eftertragede i vinverdenen, drevet af to ting: De unikke specialiteter vin jaune og vin de paille, og en naturvinbevægelse, der har gjort Jura til et af de vigtigste steder i verden for minimal intervention-vin.

Klima og jordbund

Jura har et kontinentalt klima med kolde vintre og korte, varme somre. Vinmarkerne ligger på vestvendte skråninger i 250–400 meters højde – højt nok til at modningen er langsom og risikoen for frost er reel. Jordbunden er en blanding af kalksten, mergel og ler, der varierer markant over korte afstande. Den geologiske variation forklarer til dels hvorfor Jura rummer så mange forskellige vinstile på et så lille areal.

Druesorterne

Jura har fem primære druesorter – tre røde og to hvide. Det særlige er at tre af dem næsten ikke dyrkes andre steder:

• Chardonnay (Melon d'Arbois): Den mest plantede sort i Jura. Giver friske, mineralske hvidvine med mere syre og mindre krop end Bourgogne. Bruges også til Crémant du Jura.
• Savagnin: Juras unikke hvide sort, genetisk beslægtet med Gewürztraminer. Stjernen i vin jaune. Giver også fremragende ouillé-vine (ikke-oxidative) med nøddepræg og dyb karakter.
• Poulsard (Ploussard): Rød sort med tynd skal, der giver lyse, næsten gennemsigtige vine med delikate noter af kirsebær og krydderier. Ofte forvekslet med rosé på grund af farven. En af naturvinbevægelsens yndlingsdruer.
• Trousseau: Mørkere og mere struktureret end Poulsard. Giver vine med mere tannin, krydderi og dybde. Kræver de varmeste marker.
• Pinot Noir: Importeret fra Bourgogne. Spiller en sekundær rolle i Jura og bruges primært til blandinger og Crémant.

Vin jaune – den gule vin

Vin jaune er Juras flagskib og en af verdens mest unikke vine. Den laves udelukkende på Savagnin og fremstilles med en teknik, der minder om fino-sherry: Vinen lagres i egetræsfade, der bevidst ikke fyldes helt op. Et lag af florgær danner sig naturligt på overfladen og beskytter vinen mod fuld oxidering, mens det tilfører en intens, nøddeagtig karakter.

Lagringen varer minimum 6 år og 3 måneder. I den tid fordamper ca. en tredjedel af vinen – det, der i Cognac kaldes "englenes andel". Den færdige vin tappes på den karakteristiske clavelin-flaske på 62 cl, der svarer til hvad der er tilbage af en liter efter lagringen.

Resultatet er en vin med intens duft af valnødder, curry, safran og tørrede frugter. Smagen er kraftfuld, næsten konfronterende, med en lang, oxidativ eftersmag. Vin jaune kan holde i årtier – vine fra 1950'erne og 1960'erne drikkes stadig med begejstring.

Vin de paille – stråvinen

Vin de paille (stråvin) er Juras søde specialitet. Druerne – typisk Chardonnay, Savagnin og Poulsard – plukkes og lægges til tørre på stråmåtter eller ophængte riste i 2–3 måneder. Processen koncentrerer sukker og syre. Den efterfølgende gæring bliver langsom og vanskelig. Resultatet er en gylden, honningsød vin med noter af tørrede frugter, karamel og krydderier. Produktionen er minimal – en smagning, ikke en hverdagsvin.

Jura og naturvinen

Jura er et af de vigtigste steder i verden for naturvin. Det er ikke en ny trend – det går tilbage til 1980'erne, længe før naturvin blev et modebegreb.

Pioneren er Pierre Overnoy i Arbois. I 1984 stoppede han med at bruge svovl i sine vine og gik over til spontangæring og økologisk dyrkning. Det var radikalt for sin tid, men Overnoys vine viste, at minimal intervention kunne give vine af ekstraordinær renhed og karakter. Hans Poulsard og Savagnin er i dag blandt de mest eftertragede vine i Frankrig – og nærmest umulige at finde.

Jean-François Ganevat fulgte efter i 1990'erne med en biodynamisk tilgang og en fanatisk opmærksomhed på parcelspecifikke vine. Hans Côtes du Jura-vine, lavet fra over 30 forskellige parceller, betragtes som nogle af de fineste hvidvine i Frankrig – uanset region.

Andre vigtige naturvinproducenter tæller Domaine de la Tournelle, Domaine Labet, Julien Labet og Alice Bouvot. Tilsammen har de gjort Jura til et mekka for sommelierer og vinbarer verden over. Det er ikke ualmindeligt at se 3–4 Jura-vine på vinkortet i de bedste restauranter i København, London og New York.

Ouillé vs. sous voile

En vigtig skelnen i Jura er om vinen er lavet ouillé (opfyldt) eller sous voile (under slør). Ouillé-vine lagres i fyldte fade uden kontakt med florgær – det giver friske, frugtdrevne vine tættere på konventionel hvidvin. Sous voile-vine lagres med bevidst luftkontakt under et lag florgær – det giver den oxidative, nøddeagtige karakter, der kendes fra vin jaune. Mange producenter laver begge stilarter fra den samme drue og mark – forskellen er udelukkende kælderarbejdet.