Frankrig

Frankrig er vinverdenens referencepunkt. Alle store stilarter har deres oprindelse her, og de fleste af verdens mest kendte druesorter stammer herfra. Det er ikke nostalgi. Det er en konsekvens af 2.600 års systematisk arbejde med at finde ud af, hvilke druer der trives bedst hvor og hvordan de bedst forvandles til vin. Resultatet er et system af regioner, appellationer og klassifikationer, som ingen andre lande har noget tilsvarende til.

Spændet er enormt. Fra Champagnes kridtjord og kølige klima, der lige akkurat modner druerne, til Languedocs middelhavsvarme, hvor druer kan overmodne, hvis de ikke passes. Fra Bourgognes silkebløde Pinot Noir til Rhônes krydrede Syrah. Fra Bordeaux’ strukturerede blends til Alsaces aromatiske hvidvine på enkeltdruer. Intet andet vinland dækker så mange stilarter på så højt et niveau.

Regionerne

Frankrig har 13 overordnede vinregioner, hver med sin egen identitet. Tabellen giver overblikket:

Klima og geografi

Frankrig strækker sig over mindst fire klimatyper, og det er en af grundene til landets stilistiske bredde. I nord har Champagne og Bourgogne et køligt fastlandsklima, hvor druerne modner sent og bevarer høj syre. Bordeaux og Loire ligger under atlantisk indflydelse med milde vintre, fugtige forår og tempererede somre. Rhône, Languedoc og Provence har middelhavsklima med varme, tørre somre og milde vintre. Alsace ligger i læ bag Vogeserne og har et usædvanligt tørt og solrigt klima for sin nordlige beliggenhed.

Jordbunden varierer lige så meget. Champagnes kridt, Bourgognes kalksten, Bordeaux’ grus og ler, Rhônes granit og rullesten, Alsaces vulkanske jord. Franskmændene har gennem århundreder kortlagt sammenhængen mellem jord, klima og druesort. Det er kernen i terroir, det begreb der definerer fransk vin.

Druesorter

Stort set alle de internationale druesorter stammer fra Frankrig. Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir, Syrah, Chardonnay og Sauvignon Blanc har alle deres oprindelse her. Fransk vinlovgivning dikterer, hvilke sorter der er tilladte i hver appellation. Druesorterne er derfor tæt knyttet til regionen, og det forklarer, hvorfor druens navn sjældent står på etiketten. Forbrugeren forventes at vide, at Bourgogne betyder Pinot Noir og at Beaujolais betyder Gamay. Alsace er undtagelsen. Her sættes druens navn på flasken, som i den nye verden.

Tabellen viser de ti mest udbredte druesorter målt på dyrket areal:

At Merlot topper listen, skyldes Bordeaux’ størrelse. Arealet er dog faldende, bl.a. fordi Bordeaux rydder marker pga. overproduktion og klimapres. At Pinot Noir kun dækker 4 %, skyldes at Bourgogne og Champagne er små regioner målt i areal. Det mest overraskende navn er Ugni Blanc på tredjepladsen. Den bruges sjældent til bordvin, men er hoveddrue i Cognac-produktionen, og Cognacs eksplosive vækst driver arealet opad. Chardonnay er den store vinder og har overhalet Carignan, der har været i frit fald i årtier. Tallene siger intet om druernes prestige, kun om hvor mange hektar de optager.

Kvalitet og pris

Frankrig har den største kvalitetsspredning af alle vinlande. De billigste flasker koster under 30 kr. og er anonyme hverdagsvine. De dyreste koster over 100.000 kr. og hører til verdens mest eftertragtede. Derimellem er der alt fra middelmådige appellationsvine til fremragende håndværk.

Det gør fransk vin sværere at navigere end vin fra den nye verden. Et appellationsstempel er ikke en kvalitetsgaranti. En Bourgogne fra et middelmådigt domaine kan koste fem gange mere end en langt bedre vin fra Languedoc. Omvendt er toppen af fransk vin uovertruffen, fordi ingen andre lande har lige så mange producenter med århundreders erfaring på de samme marker.

Nøglen til at købe godt er at kende producenten og årgangen. Det gælder overalt, men i Frankrig er det afgørende.

Lovgivning og klassifikation

Frankrig var det første land, der lovgav om vinens oprindelse. I 1935 blev AOC-systemet indført, kontrolleret af INAO. Det er grundlaget for næsten alle europæiske vinlove.

I dag er det franske system harmoniseret med EU og opdelt i tre niveauer:

AOP svarer til det klassiske AOC-stempel, som stadig bruges på franske etiketter. Ud over det overordnede system har flere regioner deres egne klassifikationer. Bordeaux har sit Grand Cru Classé-system fra 1855, Bourgogne et hierarki fra regional vin over village og premier cru til grand cru og Alsace sine egne grand cru-marker. Se appellation for en samlet gennemgang og kvalitetsniveau for en sammenligning på tværs af lande.

Historie

Vindyrkning i Frankrig begyndte med grækerne, der grundlagde Massalia, nutidens Marseille, omkring 600 f.Kr. Romerne udbredte vinen til Rhône, Bordeaux og Bourgogne. I middelalderen var det benediktiner- og cisterciensermunkene, der systematisk kortlagde markerne i Bourgogne og skabte grundlaget for det vi i dag kalder terroir.

De store klassifikationer fulgte i 1800-tallet. Bordeaux fik sin officielle rangering i 1855, bestilt af Napoleon III til verdensudstillingen i Paris. Den klassifikation gælder stadig. Kort efter ramte phylloxera og lagde store dele af Frankrigs vinmarker øde. Genopbygningen tog årtier, og kvalitetssvindel i kølvandet førte til AOC-systemets indførelse i 1935.

I anden halvdel af 1900-tallet ændrede billedet sig igen. Den nye verden udfordrede Frankrigs monopol på kvalitet, og Judgment of Paris i 1976 var et vendepunkt. Siden har Frankrig moderniseret sig markant, især i Languedoc og Roussillon, hvor investeringer og nytænkning har løftet kvaliteten fra anonym masseproduktion til ambitiøs vinregion. I dag er naturvin og biodynamisk dyrkning stærke bevægelser i hele landet.