Valpolicella Ripasso (DOC)

Ripasso er Valpolicellas mest populære vin i Danmark og et af de bedste eksempler på italiensk opfindsomhed. Idéen er enkel: Tag en færdiglavet Valpolicella og hæld den over de resterende pressekasser fra Amarone-produktionen. Skallerne, kernerne og restmosten indeholder stadig sukker og smagsstoffer. Det starter en andengæring, der beriger vinen med farve, tannin og fylde. Resultatet er en vin, der ligger midt imellem den lette hverdags-Valpolicella og den tunge Amarone.

Fremstilling

Ripassare betyder "at passere igen" på italiensk. Processen foregår typisk i januar–februar, når Amarone-produktionen er færdig og de brugte pressekasser stadig er friske. Valpolicella-vinen macererer på kasserne i 10–15 dage. Under andengæringen optager vinen farve, tannin og ekstrakt fra Amarone-resterne. Alkoholen stiger med 1–2 procentpoint.

DOC-reglerne fra 2010 kræver minimum 12,5 % alkohol og to ugers maceration på Amarone- eller Recioto-pressekasser. Før 2010 var der ingen regulering, og kvaliteten varierede vildt. DOC-status har hævet bundniveauet markant.

Vinstil

Ripasso er fyldigere og mørkere end en standard Valpolicella, med mere krop, blødere tanniner og en rig frugtkerne af kirsebær, blomme og mørk chokolade. Men den har ikke Amarones ekstreme koncentration og tørretfrugtkarakter. Tænk på den som Valpolicella med volumen skruet op.

De bedste Ripasso-vine (fra producenter som Allegrini, Zenato og Tommasi) har en kompleksitet, der klart overskrider "mini-Amarone"-betegnelsen. De billigste kan derimod virke diffuse og overekstraherede. Producenten betyder alt.

Drikkemodenhed

Ripasso drikkes typisk 2–6 år efter høst. De bedste kan holde 8–10 år. Den er ikke en lagringsvin i Amarone-forstand, men den er mere holdbar end basal Valpolicella.

Væsentlige producenter

Allegrini · Zenato · Tommasi · Masi (Campofiorin) · Tedeschi · Speri · Bertani