Alkohol
Vinens rygrad. Giver krop, varme og tekstur. For meget dominerer og brænder. For lidt giver tynd, flad vin. Balance er alt.
Alkohol er en essentiel del af vin. Det påvirker kroppen. Det har en afgørende effekt på smag, tekstur, struktur og vinen som helhed. Vin uden alkohol er pr. definition ikke vin.
Kort om alkohol i vin
- Dannes under gæringen når gær omdanner druernes sukker til ethanol og CO₂
- Bordvin: typisk 8–15 % vol. · Mousserende: 8–12 % · Hedvin: 15–22 %
- Alkoholindholdet er steget markant de seneste årtier – klimaforandringer og høstpraksis er hovedårsagen
- Alkohol er farveløst og har ingen aroma i sig selv, men påvirker vinens krop, sødme og varme
Alkoholens oprindelse i vin
Ordet alkohol dækker over en gruppe af kemiske forbindelser (se Alkoholer), men i vinsammenhæng refereres der næsten altid til ethanol – ethylalkohol. Ethanol produceres under den alkoholiske gæring og kan ikke undgås i vin. Jo længere tid gæringen forløber, og jo mere sukker, der er i mosten, jo mere alkohol vil vinen indeholde. Gærens tolerancegrænse sætter det naturlige loft (se Gær); ved destillation kan opnås langt højere koncentrationer.
Alkoholens påvirkning af vinens smag
Alkohol er farveløst og har ingen aroma i sig selv, men har stor indvirkning på hvordan vinen smager. For en vin i balance bør alkoholen ikke være markant. Vine med et relativt højt alkoholindhold kan virke søde og varme – de kan virke søde på trods af at de ikke indeholder noget restsukker. Ved et meget højt alkoholindhold kan vinen få en varm og næsten brændende eftersmag. Denne effekt er især udtalt for hvidvine, der er mere påvirkelige af høj alkohol.
Alkohol, viskositet og krop
En anden vigtig egenskab som alkoholen bidrager med er vinens viskositet og krop. En fed vin med stor krop vil næsten altid være rig på alkohol. Det betyder ikke nødvendigvis, at vinen også smager sød – det afhænger af om den er i balance. Et højt alkoholindhold kan desuden resultere i en længere levetid, da vine med lavt ethanolindhold er mere sårbare over for bakterieangreb.
Alkohol og aroma
Alkohol reagerer med andre stoffer i vinen og danner estere. Estere er dufte og har derfor stor betydning for vinens aroma. Se Gær for esterdannelsens sammenhæng med gæringstemperatur.
Alkoholniveauer i vin
Alkoholstyrken i en vin, der ikke er blevet forstærket, ligger normalt mellem 9 og 16 %. De fleste ligger i dag mellem 12,5 og 15 %, hvilket er en del højere end for 20 år siden. Det skyldes primært klimaforandringer, men også en tendens mod senere høst for at opnå mere moden frugt. I Europa skal gæret druesaft nå 8,5 % og være under 15 % for at måtte kaldes vin – dog med undtagelser i begge ender. Se Alkoholstyrke for en nærmere gennemgang.
Alkohol er ikke et kvalitetsmål. En vin på 12 % kan være mere balanceret end en på 15 %. Det afgørende er, om alkoholen er integreret i helheden.