vinlex.dk

-et vinleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Artikler > F

Fotosyntese

Selvom fotosyntese umiddelbart ligger langt fra en god flaske vin, så er det faktisk hele grundlaget for at vi kan fremstille vin. Fotosyntese er en biokemisk reaktion, der drives af sollys. Råmaterialet er vand og kuldioxid. Når der tilsættes sollys, produceres kulhydrater. Sukker er et kulhydrat og det er netop sukker vi skal bruge, for at kunne starte en gæring, som i sidste ende resulterer i vin.

Lidt forenklet kan vi se kæden som:

sol > sukker > alkohol > vin

Jo mere sollys en drue udsættes for, jo mere sukker produceres der. Om natten, hvor der ikke er sollys, produceres ingen sukker. Det samme gælder for druer, der hænger i skygge - varme er altså ikke i sig selv nok til at modne druer. Skyer og skyggende blade, vil begge forhindre fotosyntesen. Temperaturen er dog ikke helt uvæsentligt, for fotosyntesen fungerer bedst mellem 15-30 grader. I kølige egne, som eksempelvis Nordeuropa, kan det i store perioder ofte være et problem at nå op over 15 grader, hvorfor et ellers mildt klima ikke nødvendigvis resulterer i gode vine.