vinlex.dk

-et vinleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Artikler > B

Beskæring

Når druesorten er valgt og marken sået, skal vinplanterne plejes. Hvis en vinplante blot overlades til sig selv, vil den brede sig langs jorden, kravle op i master og nye skud vil årligt springe frem. Kort sagt, vil det samlede høstudbytte stige. Først når vinplanten kultiveres, kalder man den for en vinstok. Jo færre druer der vokser pr. vinstok, jo mere vand, næring og mineraler har hver enkelt drue adgang til. Jo mindre udbyttet er, jo mere koncentreret og intens bliver hver enkelt drue og jo bedre vin kan der efterfølgende laves – så simpelt er det faktisk!

Beskæring
  • Jo færre klaser, jo mindre udbytte
  • Jo lavere udbytte, jo højere kvalitet
  • For mange klaser skygger for solen
Ved nøje at beskære hver enkelt vinstok kan udbyttet ganske præcist bestemmes. Beskæringen sker dels for at kunne overholde lokale AOC, DOC etc. love, som stiller krav til bl.a. udbyttet, men også for at hæve kvaliteten. Mange producenter vælger derfor at beskære planterne yderligere for at opnå en endnu større intensitet i den endelige vin. Som forbruger oplyses dette forhold som hl/ha, altså antal hektoliter der er høstet pr. hektar. Det er derfor en interessant parameter for kvaliteten.

Flere steder i Italien er udbytter over 100 hl/ha ikke ualmindelig. I Molise, også i Italien, overstiger dette tal endda 300 hl/ha, mens der nogle steder i Bordeaux og Bourgogne, høstes så lidt som 25 hl/ha. Jo mindre udbyttet er, jo færre vine kan der produceres. Den italienske vinbonde i Molise ender altså op med 12 gange så mange flasker vin, som den franske! Prisen bør derfor også være mindst 12 gange så høj.

Vinstokkene beskæres også for at sikre, at hver klase får optimalt solskin. Jo fleres klaser, blade og grene der er, jo mere vil de skygge for hinanden og dermed skygge for de vigtige solstråler. En af årsagerne til at klaserne skygger for hinanden, kan være opbindingen.