vinlex.dk

-et vinleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Ø Å
Artikler > A

Appellation

En appellation er en lovmæssig bestemt geografisk identifikation. En geografisk identifikation kan være et område eller oprindelse, eksempelvis en by, en region eller et land. En appellation benyttes typisk til at sikre et varemærke og dermed også til at sikre kvaliteten af varemærket. En appellation kan ses som et certifikat, der kan tildeles et produkt, som herefter skal opfylde en række kriterier, som certifikatet definerer. De typiske produkter er fødevarer og herunder også vin. Mest kendt er det franske system AOC, appellation d'origine contrôlée, mens EU har deres eget program PGS, Protected Geographical Status.

Appellation i relation til vin

En vinappellation stiller krav og regler til hvor druesorter må dyrkes, hvilke druesorter der må benyttes i appellationen, et minimumsindhold af alkohol samt et maksimalt høstudbytte, som skal opfyldes, før en vin må bære appellationens navn. Hvilke regler der skal følges er defineret for hver enkelt appellation og afgøres af hvert enkelt land.