Dolcetto di Dogliani (DOC)

Dogliani ligger i det sydlige Piemonte, i bakkerne syd for Alba, og har en særstilling blandt Dolcetto-appellationerne. Her er druen ikke hverdagsvin, men områdets vigtigste rødvin, dyrket på marker, der andre steder i Piemonte ville være reserveret til Nebbiolo. Det er ingen tilfældighed, at Dogliani i 2005 blev den første Dolcetto-appellation ophøjet til DOCG – et brud med forestillingen om Dolcetto som en vin, der skal drikkes ung og ikke vil andet.

Navneskiftet og DOCG-status

Med forfremmelsen fulgte også et nyt navn. Den simple DOC-version hedder stadig Dolcetto di Dogliani, mens topvinene i DOCG-kategorien siden 2011 alene kaldes Dogliani – uden Dolcetto i navnet. Logikken er, at stednavnet skal bære kvaliteten, sådan som Barolo og Barbaresco gør det for Nebbiolo. I praksis støder man stadig på begge betegnelser på etiketterne, og området omtales i daglig tale fortsat som Dolcetto di Dogliani.

Terroir og stil

Markerne ligger højere og køligere end i d'Alba og d'Acqui, og jordbunden er kalk- og lerholdig med blålig mergel, der tvinger druen til dybere rodvækst. Skallerne bliver tykkere, tanninen fastere og syren mere til stede end i nabodistrikterne. Resultatet er Dolcetto med mørk kirsebærfrugt, lakrids og et mere markant tannin – vine, der tåler mad med fedme og struktur, og som udvikler sig over 5–8 år i flasken, hvor de fleste andre Dolcetto-vine skal drikkes inden for tre.

Producenter

Chionetti regnes som områdets reference. Familien har lavet Dogliani siden 1912, og deres enkeltmarksvine fra Briccolero og San Luigi er målestokken for, hvor seriøs Dolcetto kan blive. Poderi Einaudi bærer et navn med historisk tyngde – vingården blev grundlagt i 1897 af Luigi Einaudi, Italiens præsident fra 1948 til 1955, og drives i dag af hans efterkommere. Pecchenino er den tredje faste reference, kendt for markante, lagringsdygtige vine fra bakkerne omkring San Luigi.