Dolcetto
Piemontes hverdagsdrue med et misvisende navn. Tør, bitter og mørk. Drikkes ung og frisk, mens Barolo gemmes til de store lejligheder.
Oprindelse: Italien
Primært område: Piemonte
Kendes også som: Ormeasco, Douce Noire, Charbono
Dolcetto betyder lille søde på italiensk – et navn, der er rent bedrag. Vinene er knastørre, med en umiskendelig bitter kirsebærskarakter og en garvesyre, der bider. Det er Piemontes tredje røde drue, efter Nebbiolo og Barbera, og den har altid levet i skyggen af de to. Men det er her, den er mest underholdende: Dolcetto er den vin, piemonteserne drikker til hverdagen, mens Barolo gemmes til de store lejligheder.
Kort om Dolcetto
- Hjemsted: Piemonte, primært Langhe og Monferrato
- Kendetegn: lav syre, markant bitterhed, tør, mørk farve, frugtig
- Modner først af Piemontes tre store røde – plantet hvor Nebbiolo ikke kan modne
- Drikkes ung, typisk inden for 1–3 år
- Syv DOC-appellationer i Piemonte, med Dogliani og Dolcetto d'Alba som de bedste
Oprindelse og historie
Dolcetto er dokumenteret i Piemonte siden det 15. århundrede og har altid været den lokale hverdagsdrue. Mens Nebbiolo fik de bedste sydvendte skråninger og Barbera de mest produktive marker, fik Dolcetto det, der var til overs – de køligste pladser, de laveste skråninger. Paradoksalt nok er det præcis det, der gør Dolcetto nyttig: Den modner 2–3 uger før Nebbiolo og giver vinbonden et produkt at sælge, mens de store vine endnu hænger på stokken.
Klima og geografi
Dolcetto er en tidligt modnende sort, der kan klare sig med mindre sol og varme end Nebbiolo og Barbera. Det gør den velegnet til de køligere marker i Langhe og Monferrato, typisk nordvendte skråninger eller lavere beliggenhed. Jordbunden er den samme kalk- og lerblanding som resten af Piemonte, men Dolcetto stiller færre krav.
Sorten er sårbar over for tørke. I varme årgange kan bladene visne tidligt, og druerne risikerer at overmodne og miste den friskhed, der er Dolcettos appel. De bedste Dolcetto-vine kommer fra årgange med jævn, moderat varme.
Stil og smag
Dolcetto er vinverdenens bedste bevis på, at bitter ikke er et skældsord. Den karakteristiske bitterhed – en mandellignende, næsten amaro-agtig undertone – er sortens signatur og adskiller den fra alt andet i Piemonte. Farven er dyb, næsten blåsort, og frugtnoterne kredser om kirsebær, sveske, blåbær og lakrids.
Syren er lavere end hos Barbera, og tanninniveauet er moderat. Det gør Dolcetto til en umiddelbar vin – ingen lagring, ingen dekanter, bare hæld op og drik. Den er på sit bedste som ung, frisk og let kølig (14–16 °C), og den er en af de rødvine, der faktisk kan serveres til fisk og pizza uden at dominere.
De bedste eksempler – fra Dogliani DOCG og de bedste Dolcetto d'Alba-producenter – har en koncentration og dybde, der overrasker. Producenter som Vietti, Einaudi og Pecchenino viser, at Dolcetto kan være mere end hverdagsvin.