Barolo (DOCG)

Vinenes konge og kongernes vin. Større kan det vist ikke blive. Barolo har sit velklingende navn fra landsbyen Barolo i Langhe og laves altid 100 % på Nebbiolo – den kvalitetsmæssigt bedste røde sort i Piemonte. Lillebroren Barbaresco laves af samme drue, men Barolo er den med den største krop, de hårdeste tanniner og det længste lagringspotentiale.

Baggrund og historie

Barolo var ikke altid den vin, vi kender. Frem til midten af 1800-tallet var Nebbiolo-vinene fra Langhe typisk søde og ufærdige, fordi gæringen stoppede i de kolde vintre, før al sukker var omdannet. Det ændrede sig med to mænd: Camillo Benso, greve af Cavour, og den franske ønolog Louis Oudart.

Cavour var politikeren, der senere blev Italiens første premierminister. Men han var også en ambitiøs vinproducent med gods i Grinzane. Han hentede Oudart til Piemonte i 1840'erne med et præcist opdrag: Lav en tør rødvin, der kan måle sig med Bordeaux. Oudart introducerede renere vinifikation, temperaturkontrol og længere fadlagring. Resultatet var en tør, struktureret vin med lagringspotentiale. Barolo, som vi kender den, var født.

Marcheserne af Barolo, Giulia Falletti og hendes mand Carlo Tancredi, spillede en lige så vigtig rolle. De producerede og promoverede den nye tørre stil fra deres slot i landsbyen Barolo og bidrog til at skabe vinens ry ved det piemontesiske hof i Torino.

DOCG-status kom i 1980. Siden har Barolo gennemgået endnu en transformation, denne gang stilistisk, med opdelingen i traditionalister og modernister.

Vinstil

En Barolo er som ung lukket og præget af barske tanniner. Men allerede efter et par år begynder den gradvist at åbne op. Farven skifter til teglrød og bevæger sig mod orange med alderen.

Duften er kompleks: Røde bær, mørke frugter, florale noter og mørkere toner af trøffel, chokolade og lakrids. Alt ændres, jo ældre vinen bliver. Frugten går fra frisk til tørret. Blomsterne fra friske til pressede. En Barolo er en aromabombe, der skifter karakter med alderen uden at miste sin intensitet.

De to skoler

Man kan i grove træk inddele Barolo i den nye og den gamle skole. Vine af den nye skole har blødere tannin, er bedre balanceret og kan drikkes tidligere – uden at give afkald på Barolos dyder. Den nye skole bruger også nye egetræsfade, hvilket giver vaniljenoter og en mere poleret stil.

Traditionalisterne sværger til lange lagringer på gamle fade, der ikke præger vinen med moderne elementer. De mener, at den nye skole laver god vin – men ikke nødvendigvis Barolo.

Udbuddet er stort nok til begge. Og vinene har trods alt mere til fælles end de er forskellige.

Kommunerne

Der er 11 kommuner i Barolo. De fem vigtigste har hver deres karakter – fra feminine og delikate til mørke og kraftfulde. Opdelingen ligner det franske Cru-system, dog uden at være officielt klassificeret.

Lagring

En god Barolo kan lagres 10–20 år. De bedste fra store årgange holder 30–50 år. Markedet er desværre oversvømmet med billige Baroloer, der ikke lever op til navnet – forvent ikke en god oplevelse på tilbud.