En mousserende vin indeholder en signifikant mængde kuldioxid (CO2), der gør den brusende og levende og giver en
prikkende følelse på tungen. Der er fire forskellige måder hvorpå mousserende vin kan fremstilles. Den første er ved at tilsætte kuldioxid. Det er samme fremgangsmåde som benyttes til sodavand. Ulempen ved denne metode er, at der produceres store bobler som hurtigt forsvinder i glasset - igen kendes dette fra sodavand. Dette er klart den billigste fremgangsmåde, men den er ikke lovlig i EU.
Den anden er
Metodo Italiano eller
Charmat, hvor kuldioxiden naturligt forekommer som del af en
malolaktisk gæring på store stålfade og som herefter lagres på flaske under tryk. Denne fremgangsmetode benyttes i dag over det meste af verden, men især i
Prosecco og
Asti. Resultatet er mindre og længerevarende bobler.
Den tredje metode er den traditionelle, som også kaldes for
méthode champenoise, og som benyttes i
Champagne. Her udføres den malolaktiske
gæring på flasken - læs mere under Champagne. Metoden er betydelig dyrere end Charmat.
Den sidste metode kaldes
transfer metoden. Her udføres den malolaktiske gæring ligeledes på flasken, men efter endt gæring, hældes indholdet tilbage på store tanke, hvor vinen færdiggøres. Til sidst hældes den tilbage på flaske.
Læs mere under Champagne.