Vinlande

Vinlande
Appellationer

Kort over Vinlandes vinregioner
Vinlande

Set i makroperspektiv er vinverdenens centrum solidt plantet i Europa. Frankrig, Italien og Spanien er bannerfører med Tyskland, Portugal og Østrig i hælene. Udenfor Europas grænser er de store spillere spredt rundt på kloden og benævnes under ét som den Nye Verden. Dog har de bedste regioner alle det til fælles, at de ligger ved kysterne eller langt over havets overflade. Forklaringen herpå er, at der mange steder udenfor Europa er alt for varmt, til at der kan produceres interessante vine. Både kyster og bjerge er effektive redskaber til at sænke temperaturen. I Europa spænder klimaet vidt, lige fra tempereret kystklima i nord til kontinentalklima i Spanien. Men når synergien mellem producent, region og årgang får lov at udfolde sig, skabes intet mindre end mirakler!

Diversitet og stil

Stilmæssigt produceres der vidt forskellige vine rundt om på kloden. Forskellene ligger i vitikultur og vinifikation. De to begreber dækker tilsammen over klima, jordbund, druesorter, druesammensætning, lagring med mere. En stor del af forholdene er givet på forhånd og kan ikke ændres af vinbonden, eksempelvis klima og mesoklima, mens andre udelukkende er et spørgsmål om personlige preferæncer, viden og økonomiske muligheder. En vin afspejler altså både geografiske og lokale forholde, men i lige så høj grad producentens personlige valg og fravalg. Det er det der adskiller vin og altid vil gøre dem interessante som forbruger.

Den nye og den gamle vinverden

Det er meget udbredt, at skelne mellem den Nye Verden og den Gamle Verden. Den Gamle Verden dækker over de europæiske lande og middelhavslandene, mens den Nye Verden primært dækker Sydamerika, USA, Australien, New Zealand og Sydafrika. Vin blev udbredt fra Europa til den nye verden af europæiske kolonister. De skulle bruge vinen til religiøse formål og plantning af vinstokke havde derfor stor prioritet. I det 16. århundrede blev store dele af Sydamerika tilplantet med vinstokke, heriblandt Chile. I 1619 blev de første vinstokke plantet i Amerika. I 1788 kom turen til Australien og knap 30 år senere, i 1819, New Zealand.

Skellet mellem den Gamle Verden og den Ny Verden er på mange områder markant, men den bliver stadig mindre og mindre i takt med at vitikulturen nærmer sig hinanden. Den Gamle Verden i baseret på tradition, mens den Nye Verden bygger på videnskab. I dag gør den Gamle Verden i stigende grad brug af ny og moderne teknologi, mens den Nye Verden i stigende grad adopterer den gamle verdens håndværk og traditioner - de nærmer sig altså hinanden. Hvis man under ét skal karakterisere stilen af den Nye Verden, må det være med ordet varietal, der betyder, at vinen udelukkende laves på en enkelt druesort. Stilen er så at sige frugtdreven. I den Gamle Verden er der tradition for at lave vine, der afspejler det geografiske ophav, også kaldet terroir. Her er det ikke lagt vægt på en enkelte druesort, men sammensætningen af flere druesorter, så vinen repræsenterer sit terroir. Den Gamle Verden er i høj grad præget og styret af lovgivning, fx Appellation Contrôlée, mens den Nye Verden i højere grad er omskiftelig overfor efterspørgsmål og mode.

Historie

Den første vin har været naturskabt og måske tilfældigt opdaget af menneskene. Den er blevet skabt ved at efterårets frugter og druer er faldet ned i hulninger og begyndt at gære. Man mener at de første vinplanter er plantet i Kaukasus. Vin har også en fremtrædende plads i Bibelen. Vin har historisk været tillagt en healende effekt og blev anset som et vigtigt medicin frem til midten af 1900-tallet.

Ca. 6.000 år f.Kr blev vinen begyndte man at hælde vin på lerkrukker og vinen kunne herefter benyttes som en handelsvare. Gennem handel blev vin udbredt til bl.a. Grækenland. Sammen med udbredelsen af den græske kultur, blev vinen udbredt til det sydlige Italien og Frankrig. Metoderne fortsætter med at blive bedre og omkring år 200 bliver lerfade erstattet af træfade. Træfade benyttes stadig, da de er praktiske og nemme at trasportere. Desuden har man i dag fundet ud af, at de har en gavnlig virkning på vinen. Vin blev fragtet med skib og derfor ligger mange at de store vinområder i Europa tæt på havet eller floder.

Fra 1863 og de følgende 20-30 år blev næsten alle vinmarker i Frankrig og Europa hærget og ødelagt af vinlusen phylloxera, som var kommet med vinplanter fra Amerika. Vinproduktionen faldt med hele 75 % i Frankrig indtil man opdagede årsagen. Da produktionen endelig kom i gang igen, blev der ofte plantet højtydende, men ringe sorter for at kompensere for års afsavn. Resultatet var dårlige vine eller direkte svindel og det førte til vedtagelsen af det franske AOC system i 1935 med kontrol og garanti for vinens oprindelse. De fleste lande i EU har siden indført lignende vinlove.

Gennem de første mange tusinde år var vinfremstilling baseret på erfaring og nedarvede traditioner. Louis Pasteurs forskning fra 1857 i gæringsprocesser og hans påvisning af iltens rolle for vins modning og udvikling, var banebrydende for forståelsen og dyrkning af vin. Men det var først efter 1945, at denne viden blev udnyttet i vinbøndernes kældre. Man havde længe haft en ønologi, nu fik man også ønologer, uddannet i laboratorier og på universiteter. De bedste flyvende vinmagere har i dag stjernestatus og er rådgivere over hele verden. Et eksempel herpå er Michel Rolland.