vinlex.dk

-et vinleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Artikler > L

Lagring

Hvor længe kan en vin lagre og bliver den bedre af det? De spørgsmål stilles igen og igen af vinentusiaster. Det er svært at svare entydigt på de spørgsmål, men der kan sagtens opstilles nogle tommelfingerregler, som er afgørende for en vins levetid.

Faktisk er det ganske enestående, at vin bliver bedre med alderen. Tænk på stort set alle andre forbrugsgoder og det er svært at drage paralleller. Vin er en kompleks kemisk blanding, bestående af sukker, syre og fenoler. Disse elementer kan over tid, dvs. ved lagring, ændre en vins aroma, smag og farven – både til det bedre og til det dårligere. Det der afgør udfaldet, er en kompliceret ligning, hvor mindst druesort, jordbund, klima, håndværk og opbevaringsforhold, indgår.

Hvilke vine kan lagres?

Levealder for udvalgte druesorter
  • Vin med ædelt råd, 5–25 år
  • Chardonnay, 2–6 år
  • Riesling, 2–30 år
  • Chenin Blanc, Loire, 4–30 år
  • Cabernet Sauvignon, 4–20 år
  • Merlot, 2–10 år
  • Nebbiolo, 4–20 år
  • Pinot Noir, 2–8 år
  • Sangiovese, 2–8 år
  • Syrah, 4–16 år
  • Zinfandel, 2–6 år
  • Tempranillo, Spanien, 2–8 år

Helt overordnet besidder rødvin et langt bedre potentiale for lagring, end hvidvin gør. Men det betyder ikke, at rødvin overhovedet bør gemmes, før den er drikkemoden. De fleste vine tager ikke skade af at ligge i kælderen nogle år, men det er faktisk et fåtal, som udvikler sig til større vine ved lagring. Det anslås, at så lidt som 10 % af al rødvin, og kun 5 % af de hvide, udvikler sig til markant bedre vine efter 5 års lagring, sammenlignet med deres første leveår. Og kun minimale 1 % af alle vine, er bedre efter 10 år. Med det i baghovedet må man overveje, om ikke mange vine faktisk ligger for længe og dermed overskrider deres smagsmæssige højdepunkt.

Generelt er vine med en lav pH-værdi, altså syrlige, mere velegnet til at lagre, end dem med høj eller neutral pH-værdi. Eksempler på druesorter, som giver vine med lav pH-værdi, er Pinot Noir og Sangiovese, som benyttes i henholdsvis Bourgogne og Brunello di Montalcino. Et højt indhold af fenoler, som garvesyre tilhører, er også et tegn på en vin, der er velegnet til lagring. Eksempler på druesorter med højt indhold af garvesyre er Cabernet Sauvignon, Nebbiolo og Syrah. Hvor de to første er stjerner i hemholdsvis Bordeaux og Barolo.

Lagring af hvidvin og rosévin

Det er lidt sværere at sige noget generelt om lagring af hvidvine. Men det er i hvert fald et krav, at de som unge har et højt indhold af syre. Hvidvin indeholder ikke garvesyre, men indeholder andre syrer, som menes at have en lignende egenskab for levetiden. Rosévin er næsten altid uden både garvesyre og andre syrer, hvorfor de stort set altid skal drikkes unge. Søde vine, dessertvine og hedvine, kommer først på flaske når de er drikkemodne, dvs. de kan drikkes når de står på hylden.

Generelt kan man sige, at billige vine ikke er egnet til at lagre. Årsagen hertil skal findes i fremstillingsmetoden, som der kan læses mere om nedenunder. Disse vine er simpelthen designet til at skulle drikkes her og nu, nøjagtig som forbrugeren forventer det. Læs mere under lagringspotentiale.