EU har defineret to kvalitetsgrupper af vin:
Quality Wines Produced in Specified Regions (QWpsr) og
Table Wine (TW). På dansk kalder vi det for henholdsvis
kvalitetsvin og
bordvin. Kvalitetsvin er et begreb der nøje er defineret af EU. Formålet er at beskytte fødevarer fra specifikke regioner, mod at blive kopieret og solgt fra andre regioner og i særdeleshed andre lande. Det sikrer dermed, at en
Champagne altid kommer fra Champagne og
Barolo altid kommer fra Barolo. Lovgivningen gælder ikke kun vin, men også andre fødevarer. Hvis en vin er en
kvalitetsvin, er man dermed sikret, at den kommer fra det geografiske ophav som er angive på etiketten - også typisk kaldet
appellation. En kvalitetsvin er det modsatte af en
bordvin, som ikke garanterer noget. En bordvin kan være en
blanding af mange druesorter, fra mange marker, producenter og regioner.
| Land | Bordvin | Kvalitetsvine |
|---|
| Frankrig | Vin de Table, Vin de pays | VDQS, Appellation Contrôleé |
| Italien | Vino de Tavola, IGT | DOC, DOCG |
| Spanien | Vino de Mesa, Vino de la Tierra | DO, DOCa |
| Tyskland | Taffelwein, Landwein | Qualitätswein, Prädikatswein |
| Østrig | Taffelwein, Landwein | Qualitätswein, Prädikatswein |
De enkelte lande har typisk deres egne lovgivninger, som bygger oven på EUs regler. I
Frankrig har de eksempelvis
Appellation d'origine contrôlée (AOC) systemet, der stiller krav til
høstudbytte, druersorter,
lagring og mere, alt efter hvilket kvalitetsniveaue vinen tildeles.