Vinlande > Frankrig > Côtes du Rhône
Vine og anmeldelser
Vine fra Côtes du Rhône
264 vine til salg fra 39,95 kr.
Anmeldelser fra Côtes du Rhône
Der er 21 vinanmeldelser.

Côtes du Rhône
Appellationer

Kort over vinregion Côtes du Rhône
Côtes du Rhône

Côtes du Rhône kan oversættes til skråningerne ved Rhône. Skråningerne byder på en diversitet, der er svær at finde i ander områder i verden. Rhône er en flod på mere end 800 km., hvorfor der er stor forskel på vinene fra nord og syd. Regionen er ikke formelt opdelt og det fremgår heller ikke af etiketten, om vinen er fra nord eller syd. Det giver dog perfekt mening at opdele dem, da der er stor forskel på nord og syd. Der produceres både rødvin, hvidvin, rosévin og mousserende vin.

Vinen

Ca. 90 % af al vinen kommer fra den generiske appellation Côtes du Rhône, mens de resterende 10 % produceres i Cru eller Villages appellationerne. Kvaliteten svinger fra alkoholiske vine der ikke er i balance, til nogle af de mest undervurderede vine, der giver exceptionelt meget vin for pengene. Ca. 75 % af al vinen produceres af kooperativer. Det er sjældent her, de store oplevelser gemmer sig. Derimod skyder nye producenter op hvert år, så området er stært dynamisk og i evig udvikling.

To forskellige stilarter

Geografien, kliamet og ikke mindst vinstilen, er meget forskellig i det nordlige og sydlige Rhône. Mod syd laves vinene på en bred vifte af druesorter og som regel mindst tre, mens man mod nord kun er fire tilladte druesorter og typisk laves vinene på en enkelt sort. Mod nord laves saftige og mørke vine der ofte har noter af mørke krydderier og navnligt peber. De sydlige vine er lavet på adskillige druesorter, hvor Grenache spiller den primære rolle. Vinene er langt mere krydrede og har ofte en sødlig undertone, modsat dem fra nord, som er væsentlig tørere.

Klassificering af Rhônevin

Der er fire niveauer i det rhônske vinhierarki:

  • Cru (15 stk.), eksempelvis Hermitage
  • Côtes du Rhône Villages bynavn (19 byer), eksempelvis Rasteau
  • Côtes du Rhône Villages (95 kommuner)
  • Côtes du Rhône AOC
De billigste vine hedder blot Côtes du Rhône. De kan findes i alle supermarkeder fra 3 for 100 kr. og op. Det er unge mørke vine, som ligner hinanden forbavsende meget.

Næste skridt på stigen er Côtes du Rhône Villages. Vinene herfra kommer fra 95 udvalgte kommuner. Der er ingen angivelse af, hvilken af kommunerne vinene kommer fra.

19 udvalgte byer producerer så god vin, at deres navn må skrives efter Côtes du Rhône Village, eksempelvis Côtes du Rhône Village Rasteau.

De absolut bedste vine kommer fra en af de 15 cru'er, som ikke behøver bære navnet Côtes du Rhône, men blot navnet på cru'en, fx Châteauneuf-Du-Pape.

Der er tydelig forskel på både kvalitet og smag, jo længere ned i hierarkiet man kommer. De 15 cru'er byder alle på unikke smagsoplevelser, mens dem fra Côtes du Rhône og Villages ofte minder forbløffende meget om hinanden.

Druesorter i Côtes du Rhône

Bourboulenc, Calitor, Carignan, Cinsault, Clairette, Counoise, Grenache, Grenache Blanc, Grenache Noir, Marsanne, Mourvèdre, Muscardin, Picardan, Picpoul, Picpoul Blanc, Picpoul Noir, Roussanne, Syrah, Terret Noir, Vaccarèse, Viognier