Vurdering af vin

I Danmark handler de fleste indkøb om at gøre et godt køb og gerne få mere end man betaler for. Danmark er lidt af et discountland på den front og måske er det årsagen til, at størstedelen af det danske anmelderkorps anmelder vine til prisen. En fremgangsmåde man kan argumentere for, ikke giver mening indenfor kultur, oplevelser og fødevarer og herunder altså vin.

	Vin A til 40,00 kr.	Vin B til 100,00 kr.
Anmeldt til prisen
Anmeldt ift. kvaliteten

Hvilken vin er det bedste køb? Hvilken vin er bedst? Hvis vinen vurderes i forhold til prisen, virker A som det bedste køb og som den bedste vin. Vurderes de derimod på deres kvalitet, er der ingen tvivl om, at B er den bedste vin. Om den er et godt køb afhænger af, hvordan man har det med at drikke vin til 40,00 kr. En vin til 40 kr. smager som oftenst som en vin til netop 40 kr! I følge anmeldelsen til prisen, kan man nemt få den tanke, at der ligger en stor oplevelse og lurer i glasset til 40,00 kr. - men de fleste bliver nok skuffet, især når forventningerne er skruet helt op.

Man kan fremstille tal som man vil

Lad mig give to eksempler på, hvordan man kan vejlede forbrugerne gennem vinanmeldelser. Vinavisen.dk anmelder hver uge 20-30 vine der maksimalt kan tildeles 5 stjerner. Avisens vurdering er blandt de mest citerede af forhandlerne og det er der nok en god forklaring på. I en helt tilfældig uge, havde 14 ud af 17 vine fået 5 ud af 5 stjerner. Den dårligste havde fået 3 stjerner. Priserne svingede fra omkring 50 kr. og op men lå primært under de 100 kr. Det angives ikke, hvorvidt vinene anmeldes til prisen, men dejligt er det da, at stort set alle vinene er i verdensklasse, uanset farve, druesort, region, land og pris. Ifølge Vinavisen.dk kan man altså stort set ikke opdrive en dårlig eller middelmådig vin og de er tilsyneladende lige gode, uanset de førnævnte forskelle. Disse flotte anmeldelser er naturligvis tillokkende for vinforhandlerne, der uge efter uge kan købe sig til, nej undskyld, få tildelt, en fin topanmeldeles af deres vine, som de efterfølgende kan reklamere med og dermed nemmere sælge.

Det andet eksempel er Vin top 10. Her benyttes Parkers 100 point skala, men dog med den twist, at vinene maksimalt må koste 100,00 kr. Dvs. de bedste vine til maksimalt 100 kr., tildeles 100 point. Således tildeles vine til omkring 50-60 kr. jævnligt 95 og 96 point. Hvis en vin modtog samme vurdering fra Parker, ville det være ensbetydende med en stor oplevelse og vinen ville træde ind i en lille kreds af kultvine. Helt det samme skal man passe på med at forvente af en vin på Vin top 10. Igen er det utrolig tiltalende for en vinsælger at kunne skrive 96 point ud for sin vin til 59,95 kr. - den sælger jo nærmest sig selv!

De to eksempler er blot udvalgt for at illustrere to forskellige tilgange til det samme emne. Vurder selv, om de gør det nemmere at finde den gode vinoplevelse eller skaber flere skuffelser, fordi sammenhængen mellem kvalitet og point er svær at gennemskue.

Hvis alt andet blev anmeldt som vin

Lad os lege lidt med tanken om at anmelde andre forbrugsgoder som var det vin til prisen. Der lader til at være konsensus om, at restauranter alene anmeldes på baggrund af madens kvalitet og smag. Det betyder, at når en given restaurant får 6 ud af 6 kokkehuer eller 3 michelinstjerner, så kan man roligt bestille bord og få sig en udsøgt oplevelse, hvis man da har råd. Men her er der typisk meget præcis sammenhæng mellem pris og kvalitet. Hvis restauranter i stedet blev anmeldt til prisen, så ville den lokale grillbar, Mc. Donalds og Jensens Bøfhus, måske også få 6 kokkehuer, for det er da fascinerende, at man kan blive mæt for 50-100 kr. inklusive isdessert ad libitum og genopfyldning af drikkevarerne. Men siger det noget om kvaliteten og oplevelsen?

Hvordan anmelder man tøj, sko eller et ur? Man kan købe et ur til under 100 kr. i Bilka eller give 50.000 kr. for et Rolex, begge kan vise hvad klokken er, så til prisen vinder uret fra Bilka. Hvilken teaterforestilling er bedst, den til 75 kr. i Sdr. Omme eller den 500 kr. dyre billet i Det Kongelige Teater? Hvilken bil kører bedst, den til 100.000 kr. eller den langt dyrere Mercedes? Til prisen vinder den billige. Nej, det er svært at se, hvorfor vin skal anmeldes til prisen, nu vi interesserer os for kvalitet og oplevelser. Hvis vi som svenskerne kun interesserer os for alkohol per krone (APK), så er det en anden snak - men angiv det venligst i anmeldelserne!

Pointsystemer

Pointgivning og vurdering af vin spiller i dag en stor rolle. Markedet for vin er så stort, at ingen kan danne sig et komplet overblik. Derfor tyer vi i stigende grad til point og stjerner, der kan tjene som en hurtig genvej til de gode køb og oplevelser. Der benyttes primært fire forskellige pointsystemer og skalaer til at vurdere vin. En vin kan få fra 3 til 100 stjerner/point - men hvordan er de relateret til hinanden? For at man kan afkode en vurdering, er det væssentligt at vide, hvordan skalaen aflæses. Nedenfor er vist en tilnærmet sammenligning mellem de mest udbredet vurderingsmetoder.

Betydning	3-skala	5-skala	20 point	100 point
Under middel			00-10	00-70
Middel			10-12	70-80
God			12-14	80-84
Meget god			14-16	85-89
Fremragende			16-18	90-94
Exceptionel			18-20	95-100
Eksempler:	Gambero Rosso, Michelin Guide	Decanter, vinlex.dk	Jancis Robinson	Robert Parker, Wine Spectator

Robert Parker introducerede sit 100 point system i 1978. Senere adopterede Wine Spectator samme system, hvilket har gjort det til en udbredt og anerkendt måde at vurdere vin på. 100 point systemet bygger på det amerikanske karaktersystem. Både Robert Parker og Wine Spectator er da også amerikanske institutioner. Jancis Robinson benytter et 20 points system, som afspejler det franske karaktersystem. Det engelske vinmagasin Decanter benytter et 5 point system, som minder om den måde hoteller klassificeres på. Mest simpelt er Gambero Rosso, som kun benytter tre klasser til at vurdere vin. Her er det at få et glas, en anerkendelse i sig selv.

Kritik og inflation af pointsystemer

Man ser aldrig en vin blive solgt på en Parker-score under 80 point - ofte ikke under 90 point. Jeg vil tro den er usælgelig fordi vi kun vil have det bedste, hvilket jo er lidt af et paradoks. Det betyder, at Parker reelt kun benytter sig af pointene 80-100, hvor 80 og under er lig med dårlig vin. Hvorfor så ikke blot benytte en 20 point skala, hvor 1 svarer til 80 og 20 til 100? Det samme kan man sige om mange af dem der benytter 5 og 6 point systemerne. De danske dagblade bruger i dag 6 stjerner til at vurdere en vin, et antal der de seneste år er steget fra 4 til 5 til i dag 6 glas, stjerner, proptrækkere og andre mere eller mindre opfindsomme symboler. Som det kan ses af ovenstående tabel, gør det ikke den store forskel. Det bliver blot muligt at skelne mere nuanceret mellem vinene i bunden. Men i praksis interesserer ingen sig for vine der ligger i bunden. Resultatet er altså, at man indfører flere stjerner, som reelt betyder under middel eller dårlig - men hvorfor have 2, 3 eller 4 point til at angive hvor middelmådigt eller dårligt noget er?

Omvendt er det med Michelin Guiden. Her er 1 stjerne lig med toprestaurant og garant for meget høj kvalitet. De har så at sige skåret alt det væk, som ingen alligevel interesserer sig for. Hvis man skal være kritisk, så er der ganske enkelt gået inflation i antallet af stjerner. Folk føler de gør en bedre handel når de køber en vin som har fået 6 ud af 6 stjerner, fremfor 5 ud af 5 stjerner - selvom begge har fået den bedst mulige vurdering. Uanset hvordan pointsystemet er skruet sammen, handler det om at få defineret, hvordan pointene oversættes til objektiv kvalitet.

Pris og kvalitet

Spiller prisen en rolle for en flaske vin? Ja selvfølgelig gør den det. Spiller den en rolle for kvaliteten? Det gør den ofte, men en dyr vin er ikke nødvendigvis en god vin. Omvendt kan en billig vin godt være bedre end en dyrere vin. For forbrugeren spiller prisen naturligvis en stor rolle. Men hvis en vin udelukkende vurderes på dens objektive kvaliteter, spiller prisen ingen rolle overhovedet. Men alligevel vurderes mange vine i forhold til prisen, det ses fx i de danske dagblade. Det betyder, at en vin til 30 kr. kan opnå maksimale point, på trods af, at den faktisk på ingen måde er en nydelse - giver det mening? Og kan det overhovedet bruges til noget? Hvis ikke prisen tages med i betragtning, kunne man forestille sig, at pris og kvalitet følges ad. Det gør de til dels, men en dyr vin er langt fra altid en god vin - og en billig vin kan godt overraske positivt.

Et andet problem med at inddrage prisen, er de tilbud og rabatter, der uge efter uge præger de danske tilbudsaviser. Ofte sætter et supermarked eller forhandler prisen på deres vin ned, netop som de skal anmeldes. Da de jo anmeldes til prisen, får de en bedre rating end de ellers ville have fået. Ugen efter, er prisen tilbage til den oprindelige, men under prisskiltet hænger de obligatoriske stjerner. I teorien kunne de forære vinene væk for en uges tid og dermed være ret sikker på at få maksimal vurdering.

	Fordele	Ulemper
Pris/kvalitet	Vurderingen afspejler hvor meget man får for pengene.	Vurderingen afspejler ikke hvor god vinen egentligt er, men hvor meget man får til pengene. Til 30 eller 40 kr., kan man ikke forlange meget, så hvis man ikke bliver syg af den, skal den måske have topkarakter?
Kun kvalitet	Alle vurderinger kan sammenlignes, der fokuseres kun på kvaliteten og oplevelsen - jo bedre vurdering, jo bedre er vinen. Rabat og tilbud spiller ingen rolle.	De billigere vine kan virke middelmådige eller dårlige, da de sjældent får topkarakter. Denne holdning kan dog nemt ændres.

Point på vinlex.dk

vinlex.dk anmelder vinene ud fra samme principper som Robert Parker, dvs. vinene måles alene på deres kvalitet, så omdømme, popularitet, pris eller producent tæller ikke med i vurderingen. Karakteret skal ses som en vurdering af, hvor godt vinen yder i sin gruppe. Dvs. Barolo, Hermitage, Ribera del Duero osv. vurderes i forhold til hinaden, hvor 1 udgør bunden og 5 udgør toppen af kategorien. Karakteren kan aldrig stå alene og den ledsages derfor af en uddybende beskrivelse.

Da prisen ikke tæller med, skal man vænne sig til, at 2 og 3 stjerner benævner gode og meget gode vine - altså vine der er værd at drikke! Både dyre og billige vine kan desuden nemt sammenlignes, blot ved at filtrere på prisen. Hvis de billigste vine tildeles 1-3 stjerner, vil dem til 3 simpelthen være de bedste til prisen.

	En dårlig vin.
	En middelmådig vin, uden nærmere angivelse.
	En god vin, som sjældent har den store kompleksitet.
	En meget god vin, som byder på en vis grad af kompleksitet.
	En fremragende vin, som er i god balance og har stor kompleksitet.
	En exceptionel vin, som besidder alt hvad en topvin skal besidde. En vin i perfekt balance og yderst kompleks.