Chardonnay

Chardonnay er den mest udbredte og beplantede grønne sort i verden. Den store udbredelse giver store geografiske forskelle, som svinger lige fra lyse og knastørre vine, til fede ferskengule af slagsen - ganske imponerende spænd for samme sort. Udbredelsen skyldes to ting, dels giver den næsten altid gode resultater og dels kan den plantes næste overalt på kloden, lige fra det ørkenvarme Australien til det køligere Nordfrankrig.

Klima og terroir

Klima og terroir har stor betydning for Chardonnay. I kølige klimaer produceres vine med stålsat syre, det gælder for Chablis, Champagne og Tasmanien - det er også de samme områder, hvor vinene i dårligere år kan virke grønne, simpelthen fordi de ligger på kanten af at blive perfekte stramme og undermodne. I den anden enden af skalaen er de oversøiske lande, hvor vinene bliver fede, tunge og til tider mangler den vigtige syre, som giver vinene harmoni. I disse ekstremt varme regioner, kan druerne høstet før tid, for at bevare syre, men det sker på bekostning af smag og duft. Der laves dog stadig superbe vine både i Chablis og i Australien, men klimaet spiller altså ind.

Stil

Chadonnay er ikke en markant aromatisk druesort som fx Gewurztraminer, derfor spiller vinificeringen også en vigtig rolle. I Chablis og Bourgogne laves ofte friske mineralske vine, med en nøddeagtig smag. I de oversøiske lande benyttes ofte massiv fadlagring på Amerikans eg krydret med aromatisk gær som trækker ekstra megen aroma ud af de sukkerholdige druer. I de mest ekstreme tilfælde opnås en fed frugtcocktail, der ikke har meget med ren Chardonnay at gøre, men ikke desto mindre appelerer til forbrugerne.

Historie

Nyere DNA forskning har kortlagt anerne for Chardonnay: Pinot Noir og Gouais Blanc, altså en en rød og en grøn sort. Gouais Blanc er i øvrigt fader til ikke færre end 16 nuværende sorter.