Alkohol er en essentiel del af vin. Vin uden alkohol, er ikke defineret som vin. Dels påvirker det kroppen, men det har også en afgørende effekt på
smag,
tekstur,
struktur og vinen som helhed.
Ordet alkohol dækker over en gruppe af
alkoholer. Ofte henvises der til stoffet
ethanol, som igen er et navn for ethyl alkohol. Ethanol produceres under
gæringen og kan derfor ikke undgås i vin. Jo længere tid gæringen forløber, jo mere alkohol vil vinen indeholde. Ved gæring kommer koncentrationen sjældent over 15 vol.%, men ved
destillation kan opnås en koncentration på op til 96 vol.%. Alkoholindholdet kan groft inddeles i tre,
bordvin 8-15%,
mousserende vin 8-12%,
hedvin 17-22%. Hvis alkoholen er fremkommet naturligt under gæringen, vil den få vinen til at virke
sød. Det kan også få vinen til at virke
bitter, især hvis den overskygger smagen. Det giver nærmest en følelse af at drikke ren alkohol. Dette er især udtalt for hvidvine, der er mere påvirkelige af høj alkohol. Alkohol gør også vinen mere tyk, se
viskositet. Og endelig kan for meget alkohol resultere i en
varm vin.
Alkohol er farveløst og har ingen
aroma i sig selv, men har stor indvirkning på hvordan vinen smager. For en vin i
balance, bør alkoholen ikke være markant. Vine med et relativt højt alkoholindehold, kan virke søde og varme. De kan virke søde, på trods af, at de ikke indeholder noget
restsukker. Ved et meget højt alkoholindhold kan de få en varm og næsten brændende
eftersmag - tænk på ren spiritus.
En anden vigtig egenskab som alkoholen bidrager med, er vinens viskositet og
krop. En
fed vin med stor krop, vil næsten altid være rig på alkohol. Det betyder ikke nødvendigvis, at vinen også er sød. Det afhænger af om vinen er i balance. Endelig kan et højt alkoholindhold resultere i en længere levetid, da vine med lavt ethanolindhold er mere sårbar over for bakterieangreb.
Alkohol reagerer med andre stoffer i vinen, som udskilles estere. Estere er
dufte og har derfor stor betydning for vinens aroma.