Ramandolo (DOCG)

Ramandolo er en lille DOCG-appellation i den nordlige del af Friuli-Venezia Giulia, omkring landsbyen Nimis i de prealpine bakker nordøst for Udine. Området fik DOCG-status i 2001 og var dermed det første DOCG-løft i Friuli – tidligere indgik det som subzone under Colli Orientali del Friuli. Det beplantede areal udgør kun ca. 80 ha, og produktionen er udelukkende sød hvidvin på Verduzzo Friulano i den lokale variant kaldet Verduzzo di Ramandolo. Reglerne kræver minimum 14 % alkohol, hvilket gør det til en af Italiens mest alkoholrige hvidvinsappellationer.

Tykskindet drue og to stilarter

Det, der gør Ramandolo usædvanlig, er Verduzzo selv. Druen har usædvanligt tyk skal for en hvid sort, og det betyder, at vinen får en mærkbar tannin, som er sjældent for sød hvidvin, og som balancerer det høje sukkerindhold. Druerne plukkes sent, og koncentrationen sker enten ved at lade druerne tørre videre på stokken (sen høst) eller på vævede brikker i tørreloft appassimento.

To stilarter findes:

• Ramandolo: Den klassiske udgave – moderat sød, omkring 70-100 g restsukker, og den bredeste produktion.
• Ramandolo Passito: Mere koncentreret efter længere tørring, med 130-180 g restsukker og længere fadlagring.

Producenter og brugssituation

Giovanni Dri på Il Roncat er Ramandolos historiske reference. Familien har lavet vinen på Verduzzo siden 1950'erne, længe før appellationen fik DOCG-status, og deres udgaver bruges ofte som målestok for, hvad druen kan. Dario Coos og Anna Berra hører til de øvrige faste navne. Stilen i glasset er gylden til ravfarvet, med honning, kandiseret citrus og abrikos – og en bidsk tannin i finalen, der lokalt holder Ramandolo væk fra desserten. Klassisk drikkes den til hård lagret ost (Montasio stravecchio) eller fed pâté, hvor sukker og tannin spiller mod fedt og salt frem for sødme mod sødme. Topårgange holder let 15-20 år.