Dundee Hills (AVA)
Willamettes mest plantede sub-AVA. David Letts Eyrie gjorde Oregon til et Pinot-land i 1979 og trak Drouhin over Atlanten.
Oregons moderne Pinot-historie begyndte i Dundee Hills. Bakkerygen er en af Willamette Valleys seks oprindelige sub-AVA'er og fik sin status i 2005. Området består af en isoleret bakkeryg sydvest for Portland, og knap 800 ha er beplantet ud af samlede 26.000 ha. Markerne ligger 60–310 moh., og det er Willamettes mest tætplantede og kommercielt udviklede AVA – hjemsted for flere af Oregons største og mest kendte ejendomme.
Jory-jorden og lidt mere varme
Dundee Hills hviler på den såkaldte Jory-jord – en rødbrun, jernoxidholdig forvitring af gammel basaltsten. Det er den karakteristiske jordtype, der adskiller Dundee fra Willamettes andre sub-AVA'er, hvor Eola-Amity Hills og Ribbon Ridge har sediment- og løss-baseret undergrund. Bakkerygens orientering og afstand fra Stillehavet gør Dundee til Willamettes lidt varmere og mere solrige hjørne, og Pinot Noir herfra modner derfor fyldigere end fra dalbunden. Klimaet er stadig maritimt – fugtigt forår, tørre somre, milde efterår – men gennemsnitstemperaturen ligger 1–1,5 °C højere end i de køligere nabo-AVA'er længere mod vest.
Eyrie, Drouhin og Dundees historiske rolle
Det var i Dundee Hills, at Oregons moderne Pinot-historie begyndte. David Lett – senere kaldet "Papa Pinot" – plantede de første Pinot Noir-stokke i Oregon her i 1965 og grundlagde The Eyrie Vineyards. Hans 1975 South Block Reserve placerede sig i toppen ved Gault-Millaus Wine Olympics i 1979 og fik den burgundiske négociant Robert Drouhin til at arrangere en opfølgende blindsmagning året efter. Eyrie endte på andenpladsen efter en af Drouhins egne vine fra Chambolle-Musigny. Drouhin købte selv jord på bakken og grundlagde Domaine Drouhin Oregon i 1987, hvilket cementerede Dundee som Oregons Pinot-centrum. Domaine Serene, Argyle (kendt for sin mousserende vin), Sokol Blosser, Erath og Archery Summit hører til de øvrige faste navne. Stilen på Dundee Hills-Pinot er rødfrugtet og fyldig – kirsebær, jordbær, lidt krydderi og en muldpræget tone fra Jory-jorden. Den er mere generøs og mindre stram end Eola-Amity, men der er stadig syre nok til 10–15 års lagring.