Costa d'Amalfi (DOC)

Costa d'Amalfi er en DOC-appellation, der strækker sig langs den sydlige side af Sorrento-halvøen – et stykke kystlinje, der er bedre kendt som UNESCO-verdensarv end som vinregion. Vinmarkerne klatrer op ad næsten lodrette klippesider i små stenterrasser, ofte under to meter brede, bundet sammen af tørmure og stier hugget i klippen. Det er nogle af Italiens mest ekstreme vinmarker. Kun Cinque Terre i det nordvestlige Italien dyrkes under lige så vanskelige forhold.

Tre subzoner på klippen

DOC'en dækker tre navngivne subzoner, der hver må stå på etiketten: Furore, Ravello og Tramonti. Furore – en dyb kløft skåret ned i klippen nær Positano – er den mindste og mest anerkendte, ikke mindst på grund af Marisa Cuomo, hvis Fiorduva af delvist tørrede Fenile, Ginestra og Ripoli er blevet appellationens signatur. Ravello ligger højere oppe med svalere natteluft, mens Tramonti – "mellem bjergene" – rummer de ældste marker, nogle med uopstøttede vinstokke plantet før phylloxera.

Druer og stil

De røde er domineret af Piedirosso og Sciascinoso – lyse, krydrede vine med bærfrugt og et let bittert strøg i eftersmagen, mere Middelhav end Middelitalien. De hvide bygger på Falanghina og Biancolella, suppleret af sjældne lokale sorter som Fenile og Ginestra, der knap findes uden for kysten. Havgus, mineralsk klippegrund og stejle, solvendte skråninger giver vinene en salt, næsten jodagtig tone, der klæder de lokale fisk og citrusretter.

En vin, der forsvinder

Costa d'Amalfi er også en fortælling om noget, der er ved at gå tabt. Terrasserne kræver alt håndarbejde – intet kan mekaniseres – og mange marker er allerede opgivet eller lagt om til citrontræer, der giver et bedre afkast per kvadratmeter. Turismen presser yderligere på jordpriserne, og hver årgang bliver en smule mindre end den forrige. Vinene her er værd at opsøge, netop fordi det ikke er givet, at de findes om en generation.