Pingus

Pingus er den mest usandsynlige af verdens kultvine. En dansker fra København rejser til Spanien, finder en mark med gammelstokke som ingen gider dyrke, laver 325 kasser vin – og får den højeste score Robert Parker nogensinde har givet en spansk vin. Det lyder som et eventyr. Det er det også.

Peter Sisseck ankom til Ribera del Duero i 1990 for at arbejde på Hacienda Monasterio. I sin fritid fandt han en parcel med 60 år gamle Tinto Fino-stokke (Tempranillo) i landsbyen La Horra. Stokkene var uplejet og gav minimalt udbytte. Sisseck så potentiale. Den første årgang – 1995 – bestod kun af 325 kasser. Robert Parker gav den 98 point. Årgangen 2004 fik 100 – og eventyret var en realitet.

Peter Sisseck

Peter Sisseck er født i København i 1962 og uddannet ønolog i Bordeaux. Hans onkel – Peter Vinding-Diers – var en anerkendt vinproducent, og det var ham, der introducerede Sisseck til vinverdenen. Efter praktik i Bordeaux og Californien valgte Sisseck Spanien, hvor han mente potentialet var størst og konkurrencen mindst.

Sisseck er en atypisk figur i vinverdenen. Han er diskret, nærmest skyger pressen og lader i stedet vinen tale sit eget sprog. Da Parker efter den første smagning ringede for at rose vinen, troede Sisseck det var en spøg. Men det var det ikke. "Pingus" er i øvrigt hans kaldenavn fra barndommen – efter pingvinen Pingu.

Terroir

Pingus-markerne ligger i La Horra, en lille landsby i den vestlige del af Ribera del Duero, på 850 meters højde. Klimaet er ekstremt kontinentalt: Brændende somre og iskolde vintre. Dagtemperatursvingninger på 25 °C er normale i vækstsæsonen. Jorden er kalksten, sand og ler – varierende over korte afstande.

Det afgørende er stokkene. De ældste er over 80 år, plantet på egen rod (pre-phylloxera i nogle tilfælde), og giver ekstremt lave udbytter – typisk 10–15 hl/ha, en tredjedel af det tilladte. Det er de gamle stokkes koncentration og dybde, der gør Pingus til Pingus.

Stil og filosofi

Sisseck laver vin med minimal intervention. Markerne er biodynamisk dyrket. Gæringen sker med vilde gærstammer. Vinen lagres 18–22 måneder i nye franske egetræsfade, men Sisseck har de seneste år trukket fadpræget tilbage til fordel for mere frugtrenhed og terroirpræg.

Stilen er intens, men aldrig overdreven. Pingus er mørkere og mere koncentreret end Vega Sicilia, men med en finesse og friskhed, der adskiller den fra de mange overekstraherede spanske vine. Sisseck selv beskriver filosofien som "at lytte til markerne" – en tilgang, der minder mere om Bourgogne end om det traditionelle Ribera del Duero.

Vinene

• Pingus: Flagskibet. 100 % Tinto Fino fra de ældste stokke. Intens, dyb og kompleks med mørke bær, violer, mineraler, krydderier og en lang, vibrerende finish. Kræver 10–20 års lagring. Kan holde 30+ år.
• Flor de Pingus: Andenvinen. Tinto Fino fra yngre stokke (20–40 år) og parceller der ikke udvalgt til Pingus. Mere tilgængelig og frugtig, men med klar familielighed. Typisk 400–600 kr. – en af Ribera del Dueros bedste vine til prisen.
• PSI: Et samarbejdsprojekt med lokale avlere. Tinto Fino fra gammelstokke i hele Ribera del Duero. Sissecks forsøg på at løfte hele regionens niveau. Typisk 150–250 kr.

Hvorfor skal du smage Pingus?

Fordi det er den bedste historie i moderne spansk vin. En dansker, der rejser til et ukendt hjørne af Spanien, finder glemte vinstokke og laver en vin, der slår alt hvad regionen har produceret. Sisseck beviste, at Ribera del Duero ikke bare var Vega Sicilia – der var plads til mere end ét ikon.

Start med Flor de Pingus til 400–600 kr. Den viser Sissecks håndskrift – koncentrationen, finheden, den vibrerende syre – uden den pris, der gør Pingus utilgængelig. Og PSI til 150–250 kr. er en af de bedste spanske vine man kan købe.

Årgange

Tabellen dækker Pingus. 2004 var den årgang, der cementerede vinens status med Parkers 100 point.