Robert Parker

Robert M. Parker Jr. (1947–) er den mest indflydelsesrige vinkritiker i historien. Ikke fordi han havde den fineste gane, men fordi han var den første, der var uafhængig nok til at sige det, han smagte.

Advokaten der nægtede gratis vin

Parker var advokat i Maryland uden forbindelser til vinindustrien. Han opdagede vin på en rejse til Alsace som ung og begyndte at skrive anmeldelser i sit eget nyhedsbrev, The Wine Advocate, grundlagt i 1978. Modellen var bevidst anderledes end alt, der eksisterede: Ingen reklamer, ingen gratis prøver, ingen afhængighed af producenterne. Parker betalte selv for sine vine og finansierede udgivelsen af egne midler de første år.

Det var en direkte udfordring til det franske establishment. Bordeaux-négocianterne havde i årtier kontrolleret, hvilke vine der fik opmærksomhed, og kritikerne var tæt forbundne med handelen. Parker var en outsider, der bedømte vine uden at skylde nogen noget. Det gav ham troværdighed hos forbrugerne – og fjender i branchen.

1982 – året der ændrede alt

I 1983 smagte Parker den unge Bordeaux-årgang 1982 og erklærede den historisk. De fleste europæiske kritikere var skeptiske – årgangen var varm, vinene var modne og atypiske. Parker insisterede. Han fik ret. Da vinene blev frigivet, eksploderede priserne, og dem der havde købt en primeur på hans anbefaling, tjente formuer. Fra det øjeblik var Parkers ord lov i Bordeaux.

100-pointskalaen

Parkers 100-pointskala (baseret på det amerikanske skolesystem) blev den dominerende målestok i vinverdenen. En score på 100 point garanterer nærmest udsolgt status og fordobling af prisen. En score under 85 kan skade en producents salg markant. Skalaen demokratiserede vinvurdering – enhver forbruger kunne sammenligne vine på tværs af regioner og priser uden at mestre jargonen.

Men skalaen havde en slagside. Parker foretrak kraftfulde, koncentrerede vine med moden frugt og generøs fadlagring. Producenter verden over begyndte at tilpasse deres vine til hans smag: senere høst, kraftigere ekstraktion, mere nyt egetræ. Kritikere kaldte det "Parkerstilen" – en homogenisering af den internationale vinsmag, der udslettede regionale forskelle. Michel Rolland, Parkers foretrukne konsulent, blev symbolet på denne udvikling.

Indflydelse og arv

Parker populariserede Rhône-vine på et tidspunkt, hvor regionen var overset. Han løftede Priorat, Châteauneuf-du-Pape og mange andre appellationer fra obskuritet til eftertragtethed. Hans indflydelse rakte langt ud over anmeldelser – han formede, hvilke vine der blev produceret, hvilke der solgtes, og til hvilke priser.

Parker solgte Wine Advocate i 2012. Kritikere som Neal Martin og Antonio Galloni har videreført udgivelsen, men uden den personlige autoritet, der definerede Parkers æra. 100-pointskalaen lever videre – den bruges i dag af stort set alle vinmedier – men den blinde tillid til én mands score er afløst af en mere pluralistisk kritikkultur.