Pointsystemer

Ingen enkelt person kan smage alt. Ingen forbruger kan overskue udbuddet. Pointsystemer er opstået som svar på et reelt behov. At kondensere en anmelders vurdering til et enkelt tal, der kan printe på en prisseddel eller anbefales i en app. Det er praktisk, og det er problematisk på samme tid.

De vigtigste systemer

Fire systemer dominerer den internationale vinkritik. De har forskellig oprindelse og afspejler deres kulturelle baggrund:

100-pointskalaen – Parker-effekten

Robert Parker introducerede sin 100-pointskala i 1978 med nyhedsbrevet The Wine Advocate. Skalaen er modelleret over det amerikanske karaktersystem, og dens succes var enorm: forhandlere, auktionshuse og vinmagasiner verden over adopterede systemet.

Parker-effekten er veldokumenteret: En vin, der hopper fra 89 til 90 point kan stige 20-30 % i pris. 95 point og derover er markedsføringsguld. Effekten er stor nok til at have påvirket, hvilke vintyper producenter vælger at lave – særligt i Bordeaux og Napa Valley, hvor den kraftfulde, ekstraktrige stil i årtier var synonymt med høje Parker-scores.

Wine Spectator adopterede samme skala og er i dag Parkers primære rival i USA. Begge magasiner er amerikanske institutioner med enorm indflydelse på det globale vinmarked.

20-pointskalaen – den europæiske tradition

Jancis Robinson bruger en 20-pointskala, der afspejler det franske akademiske karaktersystem. I praksis bruges 14-20, hvor 17+ er fremragende og 20 er nærmest utænkeligt. Skalaen er mere diskriminerende i toppen end 100-pointsystemet og bruges primært af den britisk-europæiske vinkritik.

Et 20-point er ikke bare et 100-point divideret med fem – de to skalaer udtrykker forskellig filosofi. En 17/20 fra Robinson svarer nogenlunde til 92-94 fra Parker, men nuancerne er anderledes fordelt.

Decanter – 5 stjerner

Det britiske magasin Decanter bruger en 5-stjerneskala, der minder om hotelklassificering. Skalaen er enkel og intuitiv, men mister nuancer i toppen – forskellen på en meget god og en exceptionel vin bliver svær at udtrykke. Decanter er stærk på blindsmagninger og store konkurrencer (Decanter World Wine Awards).

Gambero Rosso – tre bicchieri

Den italienske guide Gambero Rosso bruger en 3-glasskala (tre bicchieri= tre glas). At modtage to glas er en anerkendelse; tre glas er den højeste distinktion og et efterstræbt mål for italienske producenter. Systemet er enkelt, men kræver kontekst: En vin med ét glas er ikke dårlig – den er blot ikke i topfeltet.

Dansk vinkritik

I Danmark har de store dagblade historisk brugt 4-, 5- og nu typisk 6-stjerneskalaer. Mange anmelder til prisen – dvs. vurderingen tager udgangspunkt i, hvad man får for pengene snarere end en absolut kvalitetsvurdering.

Sammenligning på tværs af systemer

En direkte sammenligning er ufuldkommen (systemerne måler ikke præcis det samme) men nedenstående giver et praktisk overblik:

Inflation og skalaproblemerne

Et klassisk problem med pointsystemer er inflation. Parker bruger reelt kun 80-100; under 80 er en vin nærmest usælgelig og scores derunder ses aldrig på prissedler. Det betyder, at 100-punktsskalaen reelt er en 20-punktsskala forklædt.

Samme tendens ses på de mindre skalaer. Dagblade, der anvender 6 stjerner har reelt indført to ekstra stjerner til at beskrive grader af dårlig og middelmådig vin – kategorier ingen interesserer sig for. Resultatet er, at topscoren føles bedre, men informationsindholdet er det samme.

En anden faldgrube er at sammenligne point på tværs af anmeldere og systemer. En 90 fra Parker er ikke det samme som en 90 fra Wine Spectator, selv om de bruger den samme skala. Anmelderens stil, smag og referencefelt er afgørende. Se Vurdering af vin for en diskussion af relativ vs. absolut anmeldelse.