Spanien

Spanien har verdens største vindyrkningsareal med ca. 930.000 hektar. I produktion er landet tredjestørst efter Italien og Frankrig. Forskellen skyldes, at spanske vinstokke ofte står med stor afstand på tør, mager jord og giver lavere udbytte pr. hektar. Det lyder som en svaghed. Det er en styrke. Lav tæthed og gamle stokke giver koncentrerede druer med intensitet og karakter.

Spansk vin har ændret sig mere de seneste 30 år end i de foregående 300. Det gamle billede var Rioja med vanilje og amerikansk eg, billige Reserva-vine og anonym bulkvin fra Castilla-La Mancha. Det moderne Spanien ser helt anderledes ud. Ribera del Duero producerer rødvine, der konkurrerer med Bordeaux. Priorat presser ekstreme vine ud af skiferjord. Rías Baixas har gjort Albariño til en af Europas mest efterspurgte hvidvine. Gamle Garnacha-marker i Aragon, som for 20 år siden blev ryddet, er nu blandt landets mest eftertragtede.

Regionerne

Spanien har ca. 70 DO-appellationer fordelt over hele landet. Tabellen viser de vigtigste:

Klima og geografi

Spaniens geografi domineres af Meseta Central, den højtliggende plateau i midten af landet, der ligger 600–750 meter over havet. Højsletten er omkranset af bjergkæder og har et ekstremt fastlandsklima med hede somre, kolde vintre og meget lidt nedbør. Det er her Castilla-La Mancha og Ribera del Duero ligger.

Mod nord har Rioja og Navarra et tempereret klima, der påvirkes af både Atlanterhavet og Middelhavet. Galicien i nordvest er atlantisk, køligt og fugtigt. Middelhavskysten fra Katalonien til Valencia er varm og tør. Andalusien i syd har Europas højeste temperaturer, men Jerez' nærhed til havet giver overraskende friskhed.

Det fælles tema er højde. Mange af Spaniens bedste vinmarker ligger i 600–1.000 meters højde, hvor de store temperaturforskelle mellem dag og nat bevarer druernes syre og aroma. Uden den højde ville de fleste spanske vine være flade og alkoholtunge.

Druesorter

Spanien har over 600 registrerede druesorter, men 80 % af al vin fremstilles på kun 20 af dem. Den mest markante udvikling de seneste 20 år er, at Tempranillo har overhalet Airén som landets mest plantede drue. Airén, der primært bruges til brandy og billig hverdagsvin, har mistet næsten 140.000 hektar siden 2000.

Tabellen viser de ti mest udbredte druesorter:

Tempranillo og Airén dækker tilsammen 44 % af al spansk vindyrkning. De to sorter repræsenterer to vidt forskellige Spanien. Tempranillo er den ambitiøse rødvinsdrue, der driver Rioja, Ribera del Duero og Toro. Airén er den anonyme hvide arbejdshest, der primært leverer til brandy og billig bordvin.

Garnachas areal falder fortsat, men druens prestige stiger. Gamle Garnacha-marker i Priorat og Campo de Borja producerer vine med en intensitet og finesse, der har gjort sorten til en af Spaniens mest spændende. Verdejo og Albariño repræsenterer den hvide revolution og er begge i kraftig vækst.

Stil og aldringssystem

Spansk rødvin har traditionelt været præget af fadlagring. Rioja er mest kendt for stilen, hvor amerikansk egetræ giver vine med vanilje, kokosnød og et blødt, tilgængeligt udtryk. Det spanske aldringssystem er lovreguleret og angiver minimum lagring. Tabellen viser kravene for rødvin:

En Gran Reserva er ikke nødvendigvis bedre end en Crianza. Betegnelsen siger noget om lagring, ikke om kvalitet. Mange moderne producenter dropper systemet helt og sælger deres bedste vine som Joven eller med fantasinavne. Se aldringsbetegnelse for en samlet oversigt.

Sherry er en kategori for sig. Disse hedvine fra Jerez, fremstillet på Palomino og Pedro Ximénez, hører til verdens mest komplekse vine. Fra knastør Fino og Manzanilla til sødmefuld PX spænder stilen over et bredere register end nogen anden enkelt region.

Lovgivning og klassifikation

Det spanske kvalitetssystem stammer fra 1932 og er et af Europas ældste. Det har fire niveauer:

Derudover har Spanien kategorien Pago, der gives til enkeltvingårde af særlig kvalitet. Se DO og DOCa for en dybere gennemgang.

Historie

Vindyrkning i Spanien rækker mindst 4.000 år tilbage. Arkæologer har fundet druekerner fra 3.000–4.000 f.Kr. Under Romerriget var spansk vin en stor eksportvare, især fra Tarragona i nord og Andalusien i syd.

Den mauriske periode (711–1492) bremste vinproduktionen, men standsede den ikke. Islam forbyder alkohol, men maurerne bevarede vindyrkningen til andre formål, bl.a. fremstilling af rosiner og druesaft. Da den kristne generobring var fuldført, blomstrede vinkulturen igen.

Columbus' opdagelse af Amerika i 1492 åbnede nye eksportmarkeder. Spanske kolonister bragte europæiske vinstokke med til Sydamerika, og spansk vin blev en global handelsvare. I det 17. og 18. århundrede voksede Sherry og Rioja til internationalt kendte navne.

Da phylloxera hærgede Frankrig fra 1860'erne, krydsede franske vinbønder Pyrenæerne og slog sig ned i Rioja, Navarra og Katalonien. Med sig bragte de viden, teknikker og det 225-liters egefad, barrique. Den franske indflydelse præger stadig Nordspanien i dag. Da phylloxera senere ramte Spanien, var kuren kendt, og ødelæggelserne blev mindre langvarige.

Det 20. århundredes historie var mere turbulent. Borgerkrigen (1936–1939) og Franco-diktaturet (1939–1975) bremsede moderniseringen i årtier. Først i 1980'erne begyndte den kvalitetsrevolution, der har forandret spansk vin. Ribera del Duero fik DO-status i 1982, og Vega Sicilias legendariske Único viste, at Spanien kunne lave vine i verdensklasse uden for Rioja. I 1990'erne genopstod Priorat, da Álvaro Palacios og en håndfuld pionerer skabte ekstraordinære vine på forladte skiferskråninger. Siden har bølgen spredt sig til Toro, Bierzo, Rueda og Rías Baixas.