Blaufränkisch

Blaufränkisch er Centraleuropas vigtigste røde druesort og en af vinverdenens mest undervurderede. Den giver vine med markant syre, faste tanniner og en pebret, krydret intensitet, der skiller sig tydeligt ud fra de mere runde, bløde stilarter man kender fra Bordeaux eller Bourgogne. I Østrig er den hjemmehørende, i Ungarn hedder den Kékfrankos, i Tyskland Lemberger – tre navne, samme drue, og i alle tre lande et upåagtede skatkammer for den nysgerrige.

Oprindelse og historie

Blaufränkisch stammer sandsynligvis fra det pannoniske område – det historiske navn for den frugtbare lavslette, der i dag dækker det østlige Østrig, det vestlige Ungarn og det nordlige Kroatien. DNA-analyser har endnu ikke kortlagt forældrene præcist, men sorten er med sikkerhed gammel og lokal. Navnet optræder i østrigske dokumenter fra det 18. århundrede; "fränkisch" refererede i gammelt sprog til noget frankisk eller ægte – en betegnelse, der dengang brugtes om gode, kvalitetssorter.

I det 20. århundrede var Blaufränkisch i Østrig primært en masseproduktionsdrue – sorten kan give over 100 hl/ha, og det udnyttede mange. Det gav sorten et dårligt ry. Fra 1980'erne begyndte ambitiøse producenter i Burgenland at arbejde seriøst med lave udbytter og fadlagring, og langsomt skiftede billedet. I dag er Blaufränkisch Østrigs mest interessante røde sort og et internationalt samleremne.

Klima og geografi

Blaufränkisch er en sent modnende sort, der kræver en lang, varm vækstsæson for at nå fuld modenhed – men ikke ekstrem varme. Den trives bedst i et kontinentalt klima med varme somre og kolde vintre, hvor den langsomme modning bevarer syren og udvikler komplekse aromaer. Burgenland i det østlige Østrig er ideelt: Neusiedlersee-søen regulerer temperaturen og skaber et unikt mikroklima.

Jordbunden har stor indflydelse. På skiferjord (Eisenberg) giver sorten mineralske, elegante vine med en kølig præcision. På lerjord og sort jord (Mittelburgenland) giver den tættere, mere tanninrige vine med mere fylde. Det er ikke tilfældigt, at Blaufränkisch varierer så markant inden for Burgenland alene.

Stil og smag

Blaufränkisch er karakteristisk ved sin kombination af frisk, høj syre og faste tanniner – en struktur, der kan virke streng i ungdommen, men åbner sig smukt med lagring. Frugten er mørk: Solbær, kirsebær, blåbær – men det, der adskiller Blaufränkisch fra mange andre sorter, er den krydrede, peberagtige dimension, der løber igennem vinen. Sort peber, kryddernelliker og vilde urter er klassiske noter, særligt fra skiferjordene.

Med fadlagring – traditionelt store österrikiske egefade, men i dag også barrique – udvikler vinene tobak, cedertræ og røg. De bedste vine fra Mittelburgenland og Eisenberg kan sagtens lagres 10-20 år. En for lang tid på nyt eg kan dog overdøve frugtens friskhed. De bedste producenter er opmærksomme på den balance.

Blaufränkisch i verden

Blaufränkisch er en udpræget centraleuropæisk sort. Den dyrkes ikke globalt på samme måde som Cabernet Sauvignon eller Merlot – og det er faktisk en del af dens charme. Den er ikke tilpasset til eksportimage eller internationale smagspræferencer; den er autentisk lokal.

Vigtige østrigske producenter: Hans Igler, Moric, Weingut Krutzler, Gesellmann og Paul Achs. Velichs vindyrkning på meget gamle, uokulerede Blaufränkisch-marker ved Neckenmarkt har sat nye standarder for hvad sorten kan præstere.