Mikroklima

Mikroklima er det klima, der eksisterer umiddelbart omkring den enkelte vinstok eller en enkelt vinrække – på en skala af meter, ikke kilometer. Det er det mindste klimaniveau i hierarkiet makroklima → mesoklima → mikroklima. Det er det niveau vinproducenten og vinbonden har direkte kontrol over. Begrebet misbruges hyppigt i vinverdenens markedsføring til at beskrive, hvad der rettere er mesoklima – en enkelt marks særlige lokalklima. Det bør reserveres til den nærmeste omegn af planten.

Hvad former mikroklimaet?

I modsætning til makroklima og mesoklima er mikroklima i høj grad et resultat af menneskelige beslutninger:

• Bladafdækning og løvtykkelse: En tæt løvvæg skygger for druerne, sænker temperaturen og øger fugtighed – risiko for svamp og ujævn modning. Løvstudning (leaf removal) åbner zonen, øger soleksponering og luftcirkulation og fremmer fysiologisk modenhed. Se Sol og sollys og Eksponering.
• Rækkernes orientering: Nord-syd-orienterede rækker giver soleksponering på begge sider i løbet af dagen. Øst-vest-rækker giver mere sol på den sydvendte side og mere skygge på den nordvendte. Valget afhænger af lokalt klima og vindretning.
• Beskæring og vinernes højde: Vinstokke der holdes lave absorberer mere varme fra jordbunden om dagen og afgiver den om natten – nyttigt i kølige regioner. Høje spalierformede vinstokke er mere udsat for kold luft men har bedre luftcirkulation.
• Jordbundsdrækning og farve: Mørk, stenbelagt jord (som i Châteauneuf-du-Pape) absorberer varme i dagslyset og afgiver den om natten – forlænger effektivt den daglige varmesum. Hvid kalkjord reflekterer lys op på druerne.
• Dækafgrøder: Græs og urter mellem rækkerne konkurrerer om vand og køler jordbunden. I varme, tørre regioner øger det stressniveauet for vinstokken, som kan give mere koncentrerede druer, men kræver vandingskontrol.

Mikroklima og kvalitet

Mikroklimaet er vinbondens daglige arbejdsredskab. En erfaren vinbonde bruger løvstudning, grøn høst, rækkestyring og jordbundsbehandling til at optimere det mikroklimatiske miljø for druerne i den konkrete sæson. I en kølig, fugtig sommer prioriteres luftcirkulation og soleksponering. I en varm, tør sommer bevares bladafdækning for at beskytte mod soludbrænd og bevare syre.