Sol og sollys

Sollys er vinens primære energikilde. Uden tilstrækkelig solindstråling kan druen ikke opbygge sukker, og uden sukker er der ingen alkohol – ingen vin. Men forholdet er ikke lineært: For intens sol i for varme regioner giver overmodne druer, lav syre og vine, der mangler kompleksitet. Det ideelle er rigeligt sollys kombineret med kølige nætter. Se Fotosyntese for den biokemiske mekanisme bag sukkeropbygningen.

Solindstråling og breddegrad

Solens indfaldsvinkel aftager med breddegraden – jo højere mod nord, jo mere spredt er energien over et større overfladeareal. Det giver vinregioner ved 50°N (Champagne, Mosel) lavere solintensitet end ved 35°N (Sicilien, Andalusien). Til gengæld har de nordlige breddegrader markant længere sommerdage (op til 16–17 timers dagslys) som delvist kompenserer og giver en langsom, gradvis modning med bevarede aromastoffer. Se Breddegrad.

Solskinstimer og vinens stil

Solskinstimer i løbet af vækstsæsonen er en af de bedste klimaindikatorer for en region. Bordeaux har typisk 2.000–2.100 timer; Mosel noget færre; Barossa Valley over 2.500 timer. Flere timer giver generelt mere modne vine med højere alkohol. Færre timer giver mere delikate, syreholdige vine med større variation fra år til år.

Eksponering og skråning

En sydvendt skråning modtager mere direkte sollys end en fladmark. Det er præcis det, der forklarer mange af vinverdenens mest berømte vinmarker. Côte d'Or i Bourgogne, Mosel-dalen og Douro-dalen er alle bygget op om skråningseksponering. Se Eksponering og Skråning.

Soludbrænd

For meget direkte sol kan skade druerne. Soludbrænd giver brune, bitre pletter på drueskallerne og ødelægger smagen. Det er et stigende problem i varmere regioner, og noget vinbønderne håndterer via bevidst bladbeskyttelse – de samme blade, der i kølige egne fjernes for at øge soleksponering. Se Mikroklima.