Eksponering

Eksponering beskriver en vinmarks orientering i forhold til verdenshjørnerne – sydvendt, nordvendt, østvendt eller vestvendt. I kombination med hældningsvinkel bestemmer eksponeringen, hvor meget solenergi vinmarken modtager og hvornår på dagen solen rammer druerne. Det er en af de mest håndgribelige terroir-faktorer: To tilgrænsende marker med identisk jordbund og makroklima kan have vidt forskellig eksponering og give fundamentalt forskellig vin.

Sydeksponering og solenergi

I den nordlige halvkugle modtager sydvendte skråninger mest direkte sollys – solen er i syd og bestråler en sydvendt flade mere direkte end en horisontal flade. Effekten er størst ved høje breddegrader, hvor solen aldrig er høj på himlen. I Mosel og Bourgogne kan en sydvendt skråning modtage 20–30 % mere solenergi end en fladmark. Det er præcis grunden til at Mosel-vinmarkerne klamrer sig til de stejleste, sydvendte skiferskrænter og at Bourgognes Grand Cru-marker næsten alle vender sydøst til sydvest. I den sydlige halvkugle er det omvendt – nordvendte marker er de varmeste.

Øst vs. vest

Østvendte marker modtager morgensolen og er kølige om eftermiddagen – gunstigt i varme regioner. Vestvendte marker har omvendt mønster: Varme eftermiddage, kølig morgen. I kølige regioner foretrækkes ofte sydøst til sydvest for at kombinere morgenvarme med eftermiddagssol og maksimere de samlede solskinstimer.

Eksponering og klassifikation

Eksponeringen er en central faktor bag mange klassifikationssystemer. Grand Cru-markerne i Bourgogne har uden undtagelse den optimale kombination af sydeksponering, hældning og jordbund. I Mosel udgøres de bedste parceller af de stejleste sydvendte skiferskrænter – resten er ikke i spil til topkvalitet.

Se Skråning for hældningens effekt, Sol og sollys for solindstrålingens generelle rolle og Mesoklima for det samlede billede af lokalt klima.