Makroklima

Makroklima (også kaldet regionalt klima) er det overordnede klima for en hel region eller et stort geografisk område, typisk dækkende hundredvis af kvadratkilometer. Det er det klima vi taler om når vi siger, at Bordeaux har atlantisk klima, at Bourgogne er kontinentalt eller, at Sydspanien er subtropisk. Makroklimaet bestemmer hvilke druesorter, der overhovedet er realistiske og sætter de brede rammer for vinens karakter.

De primære faktorer, der former makroklimaet er breddegrad, havnærhed, kontinentalitet og store topografiske strukturer som bjergkæder og store vandmasser. Disse faktorer beskrives i detaljer i den overordnede artikel om Klima.

Måling og begrænsninger

Makroklimadata stammer typisk fra meteorologiske målestationer i eller nær byer. Det giver en praktisk begrænsning: byer er varmere end det åbne land – en effekt kaldet byvarmeeffekten. Asfalt, beton og menneskelig aktivitet hæver gennemsnitstemperaturen med 1–3°C sammenlignet med de omkringliggende vinmarker. Mindstetemperaturer om natten er særligt påvirkede.

Klimadata for vinregioner bør derfor korrigeres før de bruges til præcise vurderinger. En bystation i Bordeaux måler ikke det samme klima som en vinmark 20 km ude i Médoc. De to kan give fundamentalt forskellig information om risikoen for forårsfrost eller efterårsnedslag.

Makroklima som appellationsgrundlag

Makroklimaet er grundlaget for appellationssystemernes geografiske afgrænsning. At Champagne er en appellation og ikke blot et sted skyldes delvist, at regionen deler et distinkt makroklima (marginalt koldt, med kalkjord, der kompenserer) der er forskelligt fra de omgivende regioner. På samme måde er Mosel defineret af sit floddalskontinentale klima og Barossa Valley af sit varme, tørre indlandsklima.