Koncentreret

En koncentreret vin har høj intensitet i alle dimensioner: Frugten er tæt og dyb, syren er markant, tanninen er substantiel. Eftersmagen er lang. Fornemmelsen kan minde om at bide i solmodne, mørke bær eller tørret frugt – meget mere end i en frisk, let vin fra samme druesort.

Hvorfra kommer koncentrationen?

Koncentration opstår når druerne indeholder mere ekstrakt per volumen. Det sker primært på tre måder:

• Lavt udbytte: Vinstokken bruger sin energi på færre bær – hvert bær får mere næring og sol. Det er den klassiske forklaring på hvorfor gamle vinstokke og lavt beskårne marker giver mere koncentrerede vine. Se høstudbytte.
• Klima og tørke: Varme, tørre somre koncentrerer druen naturligt – vand fordamper, sukker og ekstrakt sidder tilbage. Et varmt år i Bordeaux eller Napa giver typisk mere koncentrerede vine end et køligt og regnfuldt.
• Tørring: I visse stilarter tørres druerne bevidst efter høst for at koncentrere indholdet yderligere. Amarone della Valpolicella er det mest kendte eksempel – druerne tørres i måneder på halmtæpper (appassimento) inden presning.

Koncentration er ikke det samme som kvalitet

Det er fristende at sidestille dem, men det er en fejlslutning. En koncentreret vin, der mangler struktur er tung og flad – jam på flaske. En koncentreret vin, der mangler balance er kaotisk. Koncentration er råmaterialet; struktur og balance er det, der former det til noget stort. De bedste lagringsegnede vine (Barolo, Hermitage, stor Bordeaux, Sauternes) er koncentrerede og strukturerede og balancerede på én gang. Koncentrationen alene bringer dem ikke dertil.

Omvendt er de store, elegante vine fra Bourgogne og Mosel sjældent det man kalder koncentrerede i traditionel forstand – de imponerer med finesse og kompleksitet, ikke med tæthed. Koncentration er én vej til storhed, ikke den eneste.

Se struktur for rygraden, der holder koncentrationen på plads, ekstrakt for, hvad der kemisk udgør koncentrationen, og lagring for hvilke vine, der faktisk belønner tålmodighed.