Merlot

Cabernet Sauvignon og Merlot er de to grundpiller i vin fra Bordeaux.

Alligevel er det som om, at Merlot ligger på en uofficiel andenplads. Det skyldes gammelt snobberi, hvor rigtige kendere mente, at Cabernet Sauvignons mørke og syrerige egenskaber var mere rigtige. Måske fordi den var mere utilgængelig og derfor ikke førsteprioritet blandt lægmand. Det er rigtig nok, at Merlot er mere tilgængelig. Vine på Merlot er blødere og bliver hurtigere drikkemodne. Men derudover giver det ikke mening at sætte de to sorter op mod hinanden. Begge står bag nogle af verdens bedste vine, punktum!

Oprindelse og historie

Merlot stammer fra Bordeaux og er med stor sandsynlighed en naturlig krydning mellem Cabernet Franc og en gammel sort kaldet Magdeleine Noire des Charentes. DNA-analyser fra 1990'erne bekræftede forholdet og placerede Merlot som nær slægtning til både Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Sorten er dokumenteret i Bordeaux fra begyndelsen af 1800-tallet og bredte sig hurtigt på højre bred af Gironde. De køligere, lerede jorde passede Merlot bedre end den mere grusede venstre bred.

Filmen Sideways fra 2004 skadede midlertidigt Merlots omdømme i USA – en enkelt sarkastisk replik var nok til, at Merlot-salget faldt mærkbart i Californien. Det er et godt eksempel på, hvor sårbart et omdømme kan være. Ironien er, at filmens helt, Miles, forgudede Pinot Noir – mens hans yndlingsvin, Cheval Blanc 1961, faktisk er en Merlot-domineret Bordeaux.

Klima og geografi

Merlot er en tidligtmodnende sort, der trives bedst i køligere, fugtigere klima end Cabernet Sauvignon. Den springer ud tidligt og er derfor sårbar over for forårsfrost. I ekstrem sommervarme kan druerne blive overmodne og miste friskhed. Lerholdig jordbund er dens naturlige element. Lerjorden holder på fugt og modvirker tørkestress. Det giver mineralitet og dybde, der kendetegner de bedste Pomerol og Saint-Émilion.

I varmere klima (Sydamerika, Australien, Californien) modner Merlot nemt og giver kraftfulde, bærtunge vine. Det sker på bekostning af den elegance og kompleksitet, den udviser i Bordeaux. Kalk- og lerholdig jord giver generelt mere strukturerede vine end ren sandjord.

Stil og smag

Merlot giver bløde, runde vine med moderat til høj alkohol, fine tanniner og en fremtrædende frugtprofil. De klassiske noter er mørke bær: blåbær, brombær og solbær, suppleret med blomme og kirsebær afhængigt af klimaet. Med fadlagring tilkommer vanilje, kaffe og chokolade; med lang lagring åbner de bedste vine sig til trøffel, muldjord og cigaræske. Den sidstnævnte karakter er Merlots svar til skeptikerne – en gammel Pétrus eller Le Pin er ikke blødt og venligt, det er dybt og komplekst.

Som blandingsdrue bidrager Merlot med volumen, blød frugt og tidlig tilgængelighed til Cabernet Sauvignon-dominerede vine, der ellers kan virke stramme og tørre i deres ungdom. Det er en klassisk symbiose: Cabernet giver rygraden, Merlot giver kødet.

Merlot i verden

Merlot er verdens næst mest plantede røde druesort og findes i stort set alle vinlande. Kvaliteten varierer enormt – fra masseproduceret, smagsløs hverdagsvin til de absolutte toppe af verdensvinkortet. Tabellen nedenfor viser de vigtigste regioner og hvad man kan forvente:

Det er Bordeaux' højre bred, der sætter den absolutte standard – og særligt Pomerol med Pétrus, Le Pin og Lafleur. Her holdes udbyttet meget lavt, de gamle buskvinstokke sidder i tung blåler (boualou). Resultatet er vine med en koncentration og holdbarhed, der overgår de fleste andre steder i verden. De bedste vine har brug for 15-25 år og belønner tålmodighed med noget usædvanligt.