Squinzano (DOC)

Squinzano fik DOC-status i 1976, samme år som naboen Salice Salentino – og de to har udviklet sig i modsatte retninger siden. Appellationen ligger på den adriatiske side af Salento nord for Lecce og dækker rosso og rosato på mindst 70 % Negroamaro, med op til 15 % Sangiovese og 15 % Malvasia Nera til at fylde op.

Historisk gik vinen på tank nordpå, hvor den blev brugt til at give farve og krop til tyndere italienske vine. Den arv sidder stadig i stilen: fyldig krop, høj alkohol, mørk brombærfrugt og et rustikt, næsten grovkornet tannin, uden den blomsteragtige elegance, der præger Salice Salentino og Brindisi længere mod syd og vest. Kooperativerne dominerer fortsat produktionen, og vinene når sjældent ud over det lokale marked.

Undtagelsen er Apollonio i Monteroni di Lecce, hvor familien har dyrket vin siden 1870 og aftappet selv siden 1975. Deres Mani del Sud Squinzano Rosso lagres et halvt år på fransk barrique, et halvt år på store fade og et halvt år på flaske, inden den frigives – og viser, at Negroamaro herfra kan få struktur uden at miste sin mørke frugt. Rosévinen Diciotto Fanali lagres på akacietræ, som lægger et sødt krydderi over jordbær og appelsin.

Squinzano er altså ikke en appellation, man køber blindt. Men den er et af de steder i Salento, hvor prisen stadig står i et fornuftigt forhold til det, en dygtig producent kan få ud af Negroamaro.