vinlex.dk

-et vinleksikon

VinlandeFrankrigCôtes du RhôneRhône NordCornasRhône Nord > Cornas

Cornas (AOC)

Kort over vinregion Cornas

Kort over Côtes du Rhône i Frankrig

De bedste vine fra Cornas ligger kvalitetsmæssigt på højde med Côte Rôtie og Hermitage - måske lige efter. Jordbunden i Hermitage og Cornas er stort set ens, men alligevel er der stor forskel på de to stile. Cornas går for at være Frankrigs mørkeste, kraftigste og barske vine. Det er ikke vine for nybegyndere! Vinene fra Cornas er ikke billige, men stadig billigere end Côte Rotie og Hermitage, hvilket ofte gør dem til et virkelig godt køb, hvis man vil smage den tunge ende af Nordrhône. Der kan være stor forskel på stilen, som dog alle har det kraftige udtryk til fælles.

Geografi

De bedste marker ligger på skråningerne, som er beskyttet af kraftig vind. Det betyder, at temperaturen generelt er væsentligt højere end i Côte Rôtie og Hermitage. Men mener da også, at Cornas betyder ristet. De bedste vine kommer utvivlsomt fra skråningerne. Men der produceres i stigende grad vin fra plateuet, som kvalitetsmæssigt ligger langt bagefter. De har hverken stilen eller styrken, som har defineret Cornas gennem et par tusinde år.

Stilen

Cornas er en næsten sort, fyldig, maskulin og rustik vin, altid med et meget højt indhold af garvesyre. Vinen er altid lavet 100 % på Syrah. Tilsætning af Viognier er ikke tilladt. Hvor mange andre appellationer har moderniseret vinfremstillingen, laver man i Cornas vin som man altid har gjort. Vine er således hverken klaret eller filtreret og bundfald er reglen. En Cornas bør gemmes 7-12 år for den drikkes. Efter ca. 15 år, har den mistet stort set alt sin frugt, men stadig ikke alt garvesyren. I de første 5-10 år er vinen præget af solbær, tjære og peber. I takt med at den modner, skifter aromaen til tertiære duftnoter som trøffel og saddellæder.

Producenter

De bedste producenter er Noël Verset, Auguste Clape, Jean-Luc Colombo og Alain Voge.

FAKTADruesorter i Cornas

Årgangstabel for Cornas

Årgangstabellen viser, hvor god kvaliteten generelt er for området, for det pågældende år. Jo højere en score, jo bedre er årgangen.

2016

95

2015

96

2014

87

2013

88

2012

92

2011

91

2010

95

2009

95

2008

86

2007

87

2006

91

2005

94

2004

87

2003

93

2002

83