vinlex.dk

-et vinleksikon

VinlandeFrankrigCôtes du RhôneRhône NordCôte RôtieRhône Nord > Côte Rôtie

Côte Rôtie (AOC)

Kort over vinregion Côte Rôtie

Kort over Côtes du Rhône i Frankrig

Côte-Rôtie er et af de mest spændende områder fra det nordlige Rhône. Området er lille men kvaliteten stor. Det er dog først indenfor de seneste 20-30 år, at området er begyndt at blomstre. Dette skyldes egenhændigt producenten Marcel Guigal, som forvandlende det døende området til en direkte konkurrent til det langt mere berømte Hermitage. Côte-Rôtie og Hermitage regnes i dag for de to bedste område der producerer rødvin i det norlige Rhône. De bedste af slagsen, i gode år, kan lagres 5-30 år. Generelt bør de gemmes nogle år, inden de drikkes.

Vinen

Der produceres udelukkende rødvin i Côte-Rôtie. Mindst 80 % skal være Syrah mens de resterende 20 % kan være Viognier. Dog holder de fleste prodcenter mængden under 5 % og tallet af faldende. Stilen er rig, aromatisk og kødfuld med fuld krop. Det er samtidig maskuline vine med duft af mørke bær, violer, røg, bacon, oliven og grillet kød. Nogle er desuden fadlagret som tilfører en ekstra dimmension af vanille og toast.

Côte Blonde og Côte Brune

Côte-Rôtie kan oversættes til 'de ristede skråninger'. Området består af et plateau og en skråning der er opdelt i to: Côte Blonde og Côte Brune. Det siges, at skråningerne er opkaldt efter Lord Maugirons to døtre, som var henholdsvis blond og mørkhåret. I virkeligheden kan man dog ikke se forskel, det er en ren imaginær opdeling. Forskellen skal findes i jordbunden. Côte Brune består mestendels af ler og jern, mens Côte Blonde består af sand, ganit og limsten. Vinene fra Côte Brune er mørkere, mere kraftfulde og har mere tannin og kræver dermed længere tid i kælderen før de åbnes. Disse vine bør ikke drikkes unge. Modsat er vinene fra Côte Blonde, som indeholder mindre garvesyre, kan nydes tidligere og generelt er rundere og mere parfumerede.

Producenter

Der er mange små producenter i Côte-Rôtie. De bedste er Guigal, Chapoutier, Vidal-Fleury, Domaine Clusel-Roch, René Rostaing og L. de Vallouit. Bemærk, at alle producenter fremstiller adskillige forskellige vine og det primært er deres topvine som har gjort at de har fundet vej til denne liste. Guigal og Chapoutier hører til modernisterne mens Vidal-Fleury repræsenterer det klassiske.

FAKTADruesorter i Côte Rôtie

Årgangstabel for Côte Rôtie

Årgangstabellen viser, hvor god kvaliteten generelt er for området, for det pågældende år. Jo højere en score, jo bedre er årgangen.

2017

95

2016

92

2015

97

2014

87

2013

88

2012

92

2011

92

2010

97

2009

98

2008

79

2007

89

2006

92

2005

89

2004

85

2003

96

2002

78

2001

89

2000

87

1999

95

1998

90