Prisen på vin

Prisen på vin spænder fra 20 kr. for bagevin i tetrapak til hundredtusinder for en flaske Romanée-Conti.

Hvad forklarer det vanvittige spænd? Svaret er todelt: Der er omkostningssiden, hvad det koster at producere og levere vinen, og så er der efterspørgselssiden – hvad folk er villige til at betale.

Omkostningssiden – hvad der sker med 100 kr.

Køber du en flaske vin til 100 kr. i en dansk butik, er det oplysende at se på, hvad pengene reelt går til. Nedenstående er et typisk eksempel for en importeret vin, solgt i detailhandlen:

I eksemplet modtager vinproducenten altså typisk under halvdelen af flaskens detailpris. Og af de 35 kr. skal producenten dække omkostninger til vinmark, høst, vinproduktion, lagring, flaske, prop, etiket og administration. Kun det, der er tilbage, er profit.

Jo billigere en flaske er, desto relativt større andel ædes af faste afgifter og led i værdikæden. En vin til 40 kr. giver producenten måske 8-10 kr., og af dem skal vinen laves. Det er den hårde virkelighed bag billig vin.

Efterspørgselssiden – når prisen løsriver sig fra omkostningerne

Omkostninger sætter en naturlig bund for prisen – det billigste en vin kan sælges til og stadig have fortjeneste. Men loftet sættes af efterspørgslen, og her kan prisen stige til det astronomiske.

Tre faktorer driver efterspørgselsbaserede prisstigninger:

• Klassificering og omdømme: Bordeaux' 1855-klassificering er mere end 170 år gammel og bestemmer stadig priserne i regionen markant. Et Premier Cru-château kan kræve ti gange prisen for en vin fra naboen – selv om kvalitetsforskellen ikke er en tiendedel.
• Anmelderpoint: Robert Parkers 100-pointskala har siden 1978 haft en dokumenteret effekt på vinpriser. En vin, der modtager 100 point, kan stige 200–500 % i pris på få dage. Fænomenet kaldes Parkereffekten og er veldokumenteret i økonometrisk forskning.
• Knaphed: Vinmarker er geografisk begrænsede. Romanée-Conti i Bourgogne er 1,8 hektar og producerer ca. 5.000 flasker om året til en verden af rige vinelskere. Knaphed kombineret med begær er den stærkeste prisdrivende kraft, der findes.

Hype og kultvin

De seneste årtier har sociale medier og globale vinmedier skabt en ny kategori: Kultvine. Vine som Screaming Eagle fra Napa Valley eller Giacomo Conternos Monfortino opnår priser, der overstiger selv Bordeaux-klassikerne. Ikke fordi de er billigere at lave, men fordi efterspørgslen er eksplosiv, og udbuddet er minimalt.

Sekundære markeder som auktionshuse og vinbørser handler de fineste vine til priser, der ikke har noget at gøre med produktionsomkostninger. Det er ren efterspørgsel – se investering i vin.

For den praktiske vinforbruger er konklusionen klar: Pris og kvalitet hænger løst sammen i begge ender. Under ca. 80-100 kr. er det svært at lave ordentlig vin af rene omkostningshensyn. Over ca. 300-400 kr. betaler man i stigende grad for omdømme og knaphed frem for proportionalt bedre vin. Se Kvalitet for begreberne objektiv og subjektiv kvalitet.