Beskæring
Vinbondens vigtigste årlige indgreb. Jo færre drueklaser per stok, jo mere koncentreret bliver hver enkelt. Kvalitet kræver ofring.
Hvis en vinplante blot overlades til sig selv, vil den brede sig langs jorden, kravle op ad stolper og nye skud vil springe frem hvert år. Høstudbyttet stiger, men kvaliteten falder. Først når vinplanten kultiveres og beskæres årligt, kalder man den for en vinstok.
Jo færre drueklaser, der vokser pr. vinstok, jo mere vand, næring og mineraler har hver enkelt drue adgang til. Jo lavere udbyttet er, jo mere koncentreret og intens bliver hver enkelt drue. Beskæringen sker dels for at overholde lokale AOC, DOC og DO-regler, der stiller krav til udbyttet, dels for at hæve kvaliteten. Mange producenter vælger at beskære hårdere end lovens minimum for at opnå endnu større intensitet.
Udbyttet angives som hl/ha. Steder i Bordeaux og Bourgogne høstes så lidt som 25 hl/ha; produktionsmarker i Syditalien kan overstige 200 hl/ha. Jo lavere tal, jo færre flasker – og prisen bør afspejle det.
Vinstokkene beskæres også for at sikre at hver klase får optimalt sol og sollys. Jo flere klaser, blade og grene, der er, jo mere skygger de for hinanden. Se Guyot og Gobelet for de to dominerende beskæringsformer og Plantetæthed for sammenhængen mellem antal stokke og samlet udbytte.