Varietal vin
En vin domineret af én druesort – modsat en blend. Nøglen til at forstå hvorfor Bourgogne hedder Bourgogne og ikke Pinot Noir.
En varietal vin er det modsatte af blend, altså en vin hvor én druesort dominerer – enten fordi den udgør 100 % af indholdet, eller fordi den udgør majoriteten og kan skrives på etiketten. Begrebet er tæt forbundet med den nye verdens etikettradition, men det er ikke et nyt opfund, en klassisk rød Bourgogne har således næsten altid ren Pinot Noir og en tysk Riesling er aldrig andet end Riesling.
Regler for angivelse af sort
Det varer hvad der lovmæssigt kræves for at anføre en druesort på etiketten:
| Land / region | Minimum andel |
|---|---|
| EU (generelt) | 85 % af den angivne sort |
| USA | 75 % af den angivne sort |
| Australien | 85 % af den angivne sort |
| Argentina / Chile | 75–85 % afhængigt af kategori |
Det betyder at en californisk vin angivet Cabernet Sauvignon lovligt kan indeholde op til 25 % andre sorter (typisk Merlot eller Petit Verdot for at afrunde vinen) uden at det fremgår af etiketten.
Den gamle og den nye verden – samme vin, forskellig etiket
I den gamle verden er vinens identitet defineret af dens oprindelse, ikke dens druesort. Chablis hedder Chablis (ikke "Chardonnay fra Chablis". Barolo hedder Barolo) ikke "Nebbiolo fra Piemonte". Forbrugeren forventes at kende koden. Det skaber en høj adgangsbarriere, men bevarer regionens identitet intakt.
Den nye verden vendte logikken på hovedet fra 1960'erne og frem. Californiske, australske og chilenske producenter begyndte at bruge druenavnet som det primære kommunikationsredskab – det var lettere at sælge "Chardonnay" til en forbruger, der ikke kendte appellationssystemet. Det ændrede den globale vinkultur permanent.
I dag er mange regioner i den gamle verden frivilligt begyndt at angive druesorten som et eksportredskab – uden at opgive appellationssystemet. Alsace har altid gjort det; tyske Riesling-producenter gør det; og selv Bourgogne tilføjer nu hyppigere "Pinot Noir" og "Chardonnay" på bagetiketten.
En tredje kategori er den generiske vin – opkaldt efter en stilart eller et europæisk stednavn af producenter, der ikke kommer fra det pågældende sted.
Sorter der kun trives i blend
Ikke alle druesorter egner sig som varietal vin. Petit Verdot er sjældent god alene (for tannisk, for komprimeret) men er uvurderlig i en Bordeaux-blend. Trebbiano er i sig selv neutral, men udgør rygraden i Soave og Orvieto. Pinot Meunier ses sjældent som varietal vin uden for Champagne. Disse sorter er skabt til ensemblet, ikke solopræstationen.
Se blend for modstykket og assemblage for processen bag sammensætningen af en blend.
At se "Chardonnay" på etiketten er den nye verdens gave til forbrugeren: Klarhed. At se "Chablis" er den gamle verdens gave: Kontekst. Ingen af dem er forkerte – de fortæller bare historien fra hver sin ende.