Druesammensætning

Enhver vin er lavet af én eller flere druesorter. Det er et af de første spørgsmål man kan stille til en vin. Skal den bestå af en enkelt sort eller skal den sammensættes af flere? Svaret afslører noget om traditionen bag vinen, appellationens regler og producentens filosofi.

I den Gamle Verden er druesammensætningen sjældent nævnt på etiketten – i stedet fremgår appellationen (Bordeaux, Châteauneuf-du-Pape, Rioja). Forbrugeren forventes at vide, hvilke druer, der hører til. I den Nye Verden er det omvendt: etiketten viser druenavnet (Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Pinot Noir). Regionen er sekundær. Disse to etiketlogikker afspejler to fundamentalt forskellige traditioner.

Varietal vin og blend

Enkeltdruevine kaldes varietalvine – vinen er domineret af én sort, som den navngives efter. I de fleste lande kræver det et minimumindhold fra den nævnte drue for at bruge druenavnet på etiketten: 75 % i USA, 85 % i Australien og New Zealand, 85 % i EU. Vine, der sammensættes af to eller flere sorter betegnes en blend, eller assemblage i den franske tradition. Se blend for, hvad der motiverer blandingen, og assemblage for, hvordan processen foregår i praksis.

Regler bestemmer ofte hvad der er muligt

I appellationer med strenge regler er druesammensætningen ikke et frit valg. Producenten må kun bruge de druer appellationen tillader, og i nogle tilfælde er der krav til minimumsandele. Et udvalg illustrerer spændet:

Se varietal vin for enkeltdruevinens logik, blend for de store blandingstraditioner og assemblage for selve processen. Ønolog og vinifikation handler om de valg, der træffes undervejs.