Orangevin
Hvidvin lavet som rødvin. Skalkontakt giver orange farve, tannin og tekstur. Tusinder af år gammel teknik i renæssance.
Orangevin (eller skalkontaktvin) er hvidvin fremstillet som rødvin: Drueskallerne lades i kontakt med mosten under gæringen i dage, uger eller måneder. Det er ikke en ny opfindelse. Metoden er tusinder af år gammel og udgør grundlaget for georgisk vinproduktion i kvevri-lerkar.
Kort om orangevin
- Hvidvin med skalkontakt – gæret med skaller, kerner og evt. stilke som rødvin
- Farve fra gylden til dyb ravfarvet orange, afhængigt af kontakttid
- Tannin fra skallerne giver bid og struktur, usædvanligt for hvidvine
- Tusinder af år gammel metode med rødder i Georgien (kvevri)
- Ingen officiel klassificering – begrebet reguleres ikke juridisk
Fremstillingsmetode
Ved konventionel hvidvinsfremstilling presses druerne straks og skallerne fjernes. Orangevin springer dette trin over: Hvide eller lyserøde druer knuses og gæres med skaller, kerner og stilke intakt – præcis som ved rødvinsfremstilling. Kontakttiden varierer enormt: Fra 3–5 dage for lettere stilarter til 6–12 måneder for de mest intense georgiske udgaver lagret i nedgravede amforaer (kvevri). Mange producenter bruger amforaer, cementæg eller store trætanke frem for rustfrit stål. Se maceration for en gennemgang af skalkontakt og dens effekt.
Smag og aroma
Skalkontakten giver vinen farve (fra gylden til dyb ravfarvet orange), tanniner fra skallerne og en kompleksitet, der adskiller orangevine markant fra konventionel hvidvin. Smagen er typisk nøddeagtig og let oxidativ med noter af tørret frugt, ingefær, bivoks, te og appelsinskræl – og en tanninstruktur, der giver bid og en holdbarhed, der er usædvanlig for hvidvine. Syren er ofte lavere end i konventionel hvidvin.
Stilarter og regioner
Den moderne orangevinbevægelse startede i Slovenien og Friuli-Venezia Giulia i 1990'erne, primært drevet af Josko Gravner og Stanko Radikon. Siden er metoden spredt til hele verden. I Georgien betragtes kakheti-metoden (Rkatsiteli gæret i kvevri) som en national vinidentitet – og landet er i mange henseender orangevinens hjemsted. Metoden er i dag populær i naturvinsmiljøer globalt, men praktiseres også af konventionelle producenter.
Lagringspotentiale
De bedste orangevine har takket være tannin og lav pH et bemærkelsesværdigt lagringspotentiale – 5–15 år for de mest koncentrerede udgaver. Lettere stilarter nydes inden for 2–4 år. Kvaliteten varierer enormt. De bedste er komplekse og dybt personlige; de dårligste er fejlbehæftede og utilsigtet oxiderede.
Orangevin er hverken en fejl eller en mode. Det er en af vinverdenens ældste metoder – genopdaget af en ny generation og i dag en af de mest spændende kategorier for den nysgerrige vindrikker.