ABC
'Anything But Chardonnay'. Et oprør mod Chardonnays herredømme i 1990'erne. Åbnede døren for Riesling, Grüner Veltliner og glemte sorter.
ABC – Anything But Chardonnay – var et slagord, der spredte sig blandt vinelskere i slutningen af 1990'erne. Det var et oprør. Ikke mod druen selv, men mod det den var blevet til.
Problemet var ikke Chardonnay. Problemet var hvad vinproducenterne gjorde ved den. I 1980'erne og 90'erne oversvømmede Californien, Australien og Chile markedet med billig, fadlagret Chardonnay – tung, smøragtig, vanillepræget og med alkohol på 14–15 %. Den stil solgte enormt og blev kopieret overalt. En Chardonnay fra Languedoc, Adelaide og Central Valley smagte næsten ens: Egetræ, smør og tropisk frugt. Druens egen karakter forsvandt under fadlagringen.
Modreaktionen var forudsigelig. Vinkendere vendte sig mod alt andet: Riesling, Sauvignon Blanc, Pinot Grigio, Grüner Veltliner, Albariño. Druer, der smagte af sig selv, ikke af egetræ. "ABC" blev et signal om at man var træt af det kedelige, det forudsigelige og det overdrevne.
Arven
ABC-bevægelsen ændrede vinverdenen permanent. Den tvang producenterne til at genoverveje egetræsbrugen. I dag laver mange af de samme californiske og australske vinproducenter Chardonnay i en langt mere tilbageholdt stil – mindre nyt fad, mere ståltank, lavere alkohol. Chablis' mineralskarpe stil blev genopdaget. Og druer som Riesling, Albariño, Grüner Veltliner og Assyrtiko gik fra nichestatus til mainstream.
Ironien er at Chardonnay aldrig holdt op med at være verdens mest populære hvide drue. Det gjorde den ikke i 1998, hvilket gør den ikke i dag. Men den Chardonnay folk drikker nu er en anden vin end den, ABC-bevægelsen protesterede imod. Se Vinkultur for den bredere historie om hvordan forbrugernes smag har ændret vinverdenen.
ABC var aldrig et argument mod Chardonnay. Det var et argument mod dårlig Chardonnay – og mod ideen om at én stil passer til alle. Den bedste Chardonnay (Chablis, Puligny-Montrachet, Margaret River) har aldrig været en del af problemet.