Appellation

Margaret River (GI)


Producerer nogle af Australiens bedste Chardonnay og Sémillon samt kølige Bordeaux-blends.


1 min læsning · Opdateret 16. mar. 2026
Tekststørrelse
Margaret River
Vinfremstillingen i Margaret River er ung – den kan dateres tilbage til 1965. I dag er der flere end 150 vinproducenter, der laver vin fra mere end 5.000 ha. med vinplanter. Trods det relativt beskedne areal, blev Margaret River i 1999 opdelt i seks uoficielle subregioner med de underfundige navne: Yallingup, Carbunup, Wilyabrup, Treeton, Wallcliffe og Karridale. Hver region er udvalgt fordi klima og jordbund er unik. Subregionerne begynder efterhånden at dukke op på flaskernes etiketter.

Cabernet Sauvignon er ubetinget stjernen blandt rødvinene. Takket være havets gunstige indflydelse minder klimaet om det, der findes i Bordeaux – i et tørt og varmt år, forstås. Ofte blandes Cabernet Sauvignon med Malbec.

Stilen

Stilen i Margaret River er elegant og den australske, der minder mest om Bordeaux. Dertil masser af ren frugt – vi er trods alt i Australien – samt en god struktur. En del af årsagen skal også tilskrives producenterne, der har holdt igen med at lave de meget opulente og overmodne vine, som ellers kan findes i Australien. Vinene er som regel drikkemodne ved frigivelsen, men de bedste besidder nok struktur og kompleksitet til at kunne gemmes i mindst 10 år.

← Western Australia
Læs mere i leksikonet →
Etiketscanner
Foto af etiket