Primitivo

Hvis USA har en nationaldrue, er det Zinfandel. DNA-analyser har endeligt fastslået, at Zinfandel og den syditalienke Primitivo er genetisk identiske – den samme sort under to navne. Den kroatiske Crljenak Kaštelanski er den sandsynlige stamfader. Men trods det fælles DNA er vinene meget forskellige. Californiens Zinfandel er kraftfuld og frugtig, Apuliens Primitivo mere rustik og muldpræget.

Oprindelse og historie

Zinfandels rejse til Californien er en af vinhistoriens mest indviklede detektivhistorier. I årtier troede man, at sorten var unik for USA. Først i 1990'erne viste DNA-analyser, at den var identisk med Primitivo fra Syditalien. I 2001 fandt forskere den oprindelige klon i Kroatien under navnet Crljenak Kaštelanski – en næsten uddød sort fra Dalmatiens kyst.

Sorten kom sandsynligvis til USA via Wien i begyndelsen af 1800-tallet. I Californien blomstrede den under guldrush-æraen, da italienske immigranter plantede den i stor stil. Mange af de gamle Zinfandelmarker i Lodi og Sonoma er over 100 år gamle og aldrig blevet podet – et levende arkiv over druens californiske historie.

Klima og geografi

Zinfandel kræver varme og en lang sæson for at modne fuldt. Druerne har en tendens til ujævn modning: Samme klase kan have både grønne, modne og tørrede bær. Det giver vinproducenten et dilemma – høst tidligt og få grønne toner, eller vent og risikér rosintørrede bær med skyhøj alkohol.

De bedste resultater kommer fra steder med varme dage og kølige nætter. Dry Creek Valley i Sonoma er den klassiske reference: Varme nok til fuld modning, køligt nok til at bevare syre. Lodi i Central Valley giver blødere, mere tilgængelige vine. Paso Robles er varmere og giver de mest kraftfulde udgaver.

Stil og smag

Zinfandel er en af vinverdenens mest alkoholstærke druer. 14–15% er normalt, 16–17% ikke ualmindeligt. Smagen er intens og generøs: Brombær, blåbær, kirsebær og sveske med noter af sort peber, kanel, lakrids og mørk chokolade. Fadlagring på amerikansk eg tilføjer vanilje og karamel.

Der er to hovedstile. Den klassiske Dry Creek-stil er krydret, saftig og balanceret med god syre. Den mere moderne, ekstraherede stil fra varme årgange kan blive tung og marmeladeagtig – imponerende men trættende over et helt glas. De bedste vine finder balancen: Koncentration uden at miste friskhed.

White Zinfandel – en letsød rosé – er volumenmæssigt den mest solgte stil i USA, men har intet at gøre med den seriøse rødvin. Det er et helt andet produkt.

Drikkemodenhed og lagringspotentiale

Enkel Zinfandel drikkes inden for 3–5 år. De bedste enkeltmarksvine fra gamle stokke (Ridge Geyserville, Turley) kan holde 10–15 år og udvikle noter af læder, tobak og tørret frugt. Men Zinfandel er grundlæggende en vin, der appellerer med umiddelbar frugt – ikke med lagret kompleksitet.

Zinfandel i verden

Zinfandel er først og fremmest en californisk drue, men den dyrkes også i Syditalien under navnet Primitivo.