Klon

Inden for én og samme druesort, fx Pinot Noir, kan to vinstokke i samme mark opføre sig markant forskelligt: Den ene bærer mange, store, løse klaser; den anden færre, tætte klaser med dybere farve og lavere udbytte. Begge er Pinot Noir. Men de er ikke den samme klon.

En klon er en population af vinstokke, der alle stammer fra vegetativ formering (stiklinger eller podning) fra én enkelt moderstok, der på et tidspunkt er blevet udvalgt for bestemte egenskaber. Da formeringen sker vegetativt (ikke via frø), er afkommet genetisk identisk med moderen. Klonerne er altså ikke en ny druesort – de er selektion inden for sorten.

Hvad kloner adskiller sig på

Egenskaber, der typisk varierer mellem kloner af samme sort:

• Udbytte og klasestruktur: Højtydende kloner er valgt til masseproduktion; lavtydende kloner til kvalitetsproduktion.
• Sygdomsresistens: Visse kloner har bedre naturlig modstandsdygtighed mod grå råd, meldug eller virussygdomme.
• Modningsrytme: Tidligt modnende kloner passer til kølige klimaer; sent modnende til varme.
• Smagskarakter: Farveintensitet, tanninstruktur, aromaprofil og syreindhold kan variere markant – selv i identisk terroir og med identisk vinifikation.

Klonvalg i praksis

Når en vinproducent planter en ny vinmark, vælger de ikke bare druesort – de vælger klon. Det er en langvarig beslutning: Vinstokke lever i årtier. Klonvalget definerer marken for en generation. Dijon-klonerne af Pinot Noir (nummer 113, 114, 115, 667, 777) blev udviklet i Bourgogne fra 1970'erne og er i dag plantet over hele verden – de er kendetegnet ved tætte klaser, dyb farve og komplekst smagsudtryk. Ældre masseselektionskloner er mere løse i strukturen og giver lettere vine. Ingen er objektiv bedre; de passer til forskellige mål.

Riesling har tilsvarende kendte kloner fra Geisenheim i Tyskland. Chardonnay findes i mange kloner med forskellig syreprofil og modningskarakter. I Californien bruger mange producenter bevidst en blanding af kloner i samme mark for at opnå kompleksitet – forskellig modningsrytme giver mere nuanceret most ved høst.

Klon kontra masseudvælgelse

Klonudvælgelse er ikke den eneste metode. Masseudvælgelse (sélection massale) er den ældre praksis. Vinbonden tager stiklinger fra de bedste stokke i en eksisterende mark (ikke én enkelt, men mange) og formerer en blanding. Resultatet er genetisk mere diverst end en enkelt klon og menes af mange producenter at give mere kompleks og terroirtro vin. Debatten om klon kontra masseudvælgelse er reel og uafklaret i Bourgogne og andre klassiske regioner.

Se vinstok for vinstokken som plante, Vitis vinifera for artens mangfoldighed og hybrid for den beslægtede, men fundamentalt anderledes teknik at krydse arter.