Aglianico

Syditaliens store undervurderede drue. Kraftig tannin, høj syre og et lagringspotentiale der måler sig med Norditaliens bedste.

Oprindelse: Italien

Primært område: Basilicata

Tekststørrelse

Aglianico er en af Syditaliens ædleste druesorter og en af de mest oversete i international sammenhæng. Den giver rødvine med en struktur og lagringspotentiale, der sagtens måler sig med de store norditalienere, men uden disses brandværdi og prisniveau. Det er Syditaliens svar på Nebbiolo, siger nogle. Det er ikke helt forkert.

FAKTA

Kort om Aglianico

Oprindelse og historie

Aglianico menes at have græske rødder – muligvis introduceret af græske kolonister til Magna Graecia for over 2.500 år siden. Navnet er sandsynligvis en forvanskning af Hellenico (græsk). Druen har været dyrket i det sydlige Italien siden antikken og var vidt udbredt i Romerriget; de romerske forfattere Pliny den Ældre og Columella omtalte vine fra Campanien med stor respekt.

I det 20. århundrede led Aglianico under det syditalieniske vinlandskabs generelle image-problem: Høj produktion, bulkvin, eksport til nord som anonym kupagevin. Først fra 1990'erne og frem begyndte en ny generation producenter at behandle druen med den alvor den fortjener.

Klima og geografi

Aglianico er en sen sort, der kræver en lang vækstperiode og varme for at nå fysiologisk modenhed. Den modner typisk i oktober. Dette sene høsttidspunkt er faktisk en fordel i det syditalieniske klima, fordi druerne kan bygge kompleksitet og beholde syre i de køligere efterårsnætter, mens sommerens varme allerede er aftaget.

Druen trives bedst på vulkansk og mineralrig jord i højtliggende lagen. Den vulkanske tuf- og askejord i Monte Vulture i Basilicata og Taurasino-bjergene i Campanien giver dræning, mineralitet og den termiske variation, der bevarer syre i druerne. Dyrket i hedere, lavere lagen på slettejord mister Aglianico sin elegance og bliver flad og alkoholtung.

Stil og smag

Aglianico er ikke en drue for dem der søger lethed og umiddelbar tilgængelighed. Unge Aglianico-vine er tætte, tanninrige og syrlige – de kræver tid. Et godt eksempel fra Taurasi eller Aglianico del Vulture Riserva bør ideelt set ligge 8–15 år fra høsten inden det åbner sig ordentligt.

I glasset viser en moden Aglianico:

  • Mørk granatæblefarvning der bevarer god intensitet med alderen
  • Aromaer af mørke kirsebær, blommer, tjære, røg og lakrids
  • Med lagring: læder, tobak, tørrede violer og jordbundsmineralitet
  • En karakteristisk skarp, jernholdig syre der holder vinen levende i årtier
  • Kraftig men finkornet tannin der integreres smukt med tid

Aglianico i verden

Aglianico er en udpræget regional sort. Den dyrkes næsten udelukkende i Syditalien og er kun i begrænset omfang plantet uden for sit hjemland.

RegionAppellationStilNiveau
CampanienTaurasi DOCGStruktureret, lagringsdygtig, komplex – Syditaliens mest prestigefyldte røde★★★★★
BasilicataAglianico del Vulture DOC/DOCGMineralsk, røgfyldt, vulkansk karakter, ofte mere elegant end Taurasi★★★★★
MoliseBiferno DOCLettere stil, drikkes yngre★★★
ApulienDiverse DOCKupagevin, sjældent solosort★★

Aglianico kræver tålmodighed. En ung Taurasi Riserva, der drikkes ved frigivelse smager hård og kantet. Den samme flaske ti år senere kan være sensationel. Køb den og glem den.

Læs mere i leksikonet →
Etiketscanner
Foto af etiket