Vurdering af vin

Hvad menes med en vin til 30 kr. som har fået 6 ud af 6 mulige stjerner? Betyder det, at vinen kan måle sig med de bedste i verden? Næppe. Betyder det så, at forholdet mellem pris og kvalitet er helt i top? I så fald, hvad kan man så forlange for 30 kr., nu vinen ikke kan måle sig med de bedste, trods den bedst mulige karaktergivning?

Lad os lege lidt med tanken og overføre den logik til andre områder. Restauranter anmeldes ikke på samme måde. Her opnår den lokale grillbar aldrig 6 ud af 6 kokkehuer, blot fordi deres pommes frites er sprøde og desuden kun koster 15 kr. Ej heller får en film 6 ud af 6 hjerter, bare fordi budgettet er lavt eller skuespillerne er amatører. Eller en bilanmeldelse. Bilen kører ikke langt på literen, den kører dårligt, har dårlig komfort, intet udstyr og sikkerheden er nedprioriteret. Men det er den billigste på markedet, så lad os give maksimal point. Nej, det er svært at se, hvorfor vine skal anmeldes til prisen, nu vi interesserer os for kvalitet og smag.

Pointsystemer

Pointgivning og vurdering af vin spiller i dag en stor rolle. Markedet for vin er så stort, at ingen kan danne sig et komplet overblik. Derfor tyer vi i stigende grad til point og stjerner, der kan tjene som en hurtig genvej til de gode køb og oplevelser. Der benyttes primært fire forskellige pointsystemer og skalaer til at vurdere vin. En vin kan få fra 3 til 100 stjerner/point - men hvordan er de relateret til hinanden? For at man kan afkode en vurdering, er det væssentligt at vide, hvordan skalaen aflæses. Nedenfor er vist en tilnærmet sammenligning mellem de mest udbredet vurderingsmetoder.

Betydning	3-skala	5-skala	20 point	100 point
Under middel	-	-	00-10	00-70
Middel	1	1	10-12	70-80
God	2	2	12-14	80-84
Meget god	2	3	14-16	85-89
Fremragende	3	4	16-18	90-94
Exceptionel	3	5	18-20	95-100
Eksempler:	Gambero Rosso, Michelin Guide	Decanter, vinlex.dk	Jancis Robinson	Robert Parker, Wine Spectator

Robert Parker introducerede sit 100 point system i 1978. Senere adopterede Wine Spectator samme system, hvilket har gjort det til en udbredt og anerkendt måde at vurdere vin på. 100 point systemet bygger på det amerikanske karaktersystem. Både Robert Parker og Wine Spectator er da også amerikanske institutioner. Jancis Robinson benytter et 20 points system, som afspejler det franske karaktersystem. Det engelske vinmagasin Decanter benytter et 5 point system, som minder om den måde hoteller klassificeres på. Mest simpelt er Gambero Rosso, som kun benytter tre klasser til at vurdere vin. Her er det at få et glas, en anerkendelse i sig selv.

Kritik og inflation af pointsystemer

Man ser aldrig en vin reklamere med en Parker-score under 80 point - ofte ikke under 90 point. Jeg vil tro den er usælgelig, men trods det, læser man aldrig om disse vine. Det betyder, at Parker reelt kun benytter sig af pointene 80-100, hvor 80 og under, er lig med dårlig vin. Hvorfor så ikke blot benytte en 20 point skala, hvor 1 svarer til 80 og 20 til 100? Det samme kan man sige om mange af dem der benytter 5 og 6 point systemerne. De danske dagblade bruger i dag 6 stjerner til at vurdere en vin, et antal der de seneste år er steget fra 4 til 5 til i dag 6 glas, stjerner, proptrækkere og andre mere eller mindre opfindsomme symboler. Som det kan ses af ovenstående tabel, gør det ikke den store forskel. Det bliver blot muligt at skelne mere nuanceret mellem vinene i bunden. Men i praksis interesserer ingen sig for vine der ligger i bunden. Resultatet er altså, at man indfører flere stjerner, som reelt betyder under middel eller dårlig - men hvorfor have 2, 3 eller 4 point til at angive hvor middelmådigt eller dårligt noget er?

Omvendt er det med Michelin Guiden. Her er 1 stjerne lig med toprestaurant og garant for meget høj kvalitet. De har så at sige skåret alt det væk, som ingen alligevel interesserer sig for. Hvis man skal være kritisk, så er der ganske enkelt gået inflation i antallet af stjerner. Folk føler de gør en bedre handel når de køber en vin som har fået 6 ud af 6 stjerner, fremfor 5 ud af 5 stjerner - selvom begge har fået den bedst mulige vurdering. Uanset hvordan pointsystemet er skruet sammen, handler det om at få defineret, hvordan pointene oversættes til objektiv kvalitet.

Pris og kvalitet

Spiller prisen en rolle for en flaske vin? Ja selvfølgelig gør den det. Spiller den en rolle for kvaliteten? Det gør den ofte, men en dyr vin er ikke nødvendigvis en god vin. Omvendt kan en billig vin godt være bedre end en dyrere vin. For forbrugeren spiller prisen naturligvis en stor rolle. Men hvis en vin udelukkende vurderes på dens objektive kvaliteter, spiller prisen ingen rolle overhovedet. Men alligevel vurderes mange vine i forhold til prisen, det ses fx i de danske dagblade. Det betyder, at en vin til 30 kr. kan opnå maksimale point, på trods af, at den faktisk på ingen måde er en nydelse - giver det mening? Og kan det overhovedet bruges til noget? Hvis ikke prisen tages med i betragtning, kunne man forestille sig, at pris og kvalitet følges ad. Det gør de til dels, men en dyr vin er langt fra altid en god vin - og en billig vin kan godt overraske positivt.

Et andet problem med at inddrage prisen, er de tilbud og rabatter, der uge efter uge præger de danske tilbudsaviser. Ofte sætter et supermarked eller forhandler prisen på deres vin ned, netop som de skal anmeldes. Da de jo anmeldes til prisen, får de en bedre rating end de ellers ville have fået. Ugen efter, er prisen tilbage til den oprindelige, men under prisskiltet hænger de obligatoriske stjerner. I teorien kunne de forære vinene væk for en uges tid og dermed være ret sikker på at få maksimal vurdering.

	Fordele	Ulemper
Pris/kvalitet	Vurderingen afspejler hvor meget man får for pengene.	Vurderingen afspejler ikke hvor god vinen egentligt er, men hvor meget man får til pengene. Til 30 eller 40 kr., kan man ikke forlange meget, så hvis man ikke bliver syg af den, skal den måske have topkarakter?
Kun kvalitet	Alle vurderinger kan sammenlignes, der fokuseres kun på kvaliteten og oplevelsen - jo bedre vurdering, jo bedre er vinen. Rabat og tilbud spiller ingen rolle.	De billigere vine kan virke middelmådige eller dårlige, da de sjældent får topkarakter. Denne holdning kan dog nemt ændres.

Point på vinlex.dk

vinlex.dk vurderer vine ud fra deres kvalitet, dvs. prisen tages ikke med i betragtning. Vine som giver ekstraordinært meget for prisen, bliver tildelt et "!", men meget dyre eller billige vine får naturligvis også en kommentar med på vejen, hvis de giver nævneværdigt meget eller lidt for pengene.

Dernæst skal man vænne sig til, at 2 og 3 stjerner er ok. 2 betyder god og 3 meget god - dvs. der er altså tale om gode og meget gode vine! Både dyre og billige vine kan desuden nemt sammenlignes, blot ved at filtrere på prisen. Hvis de billige vine kæmper om 1-3 stjerner, vil dem til 3 simpelthen være de bedste. Mange andre steder, ville disse vine få 1-6 stjerner, hvor 1-3 vil angive en dårlig vin som ikke er værd at købe.

	En dårlig vin.
	En middelmådig vin, uden nærmere angivelse.
	En god vin, som sjældent har den store kompleksitet.
	En meget god vin, som byder på en vis grad af kompleksitet.
	En fremragende vin, som er i god balance og har stor kompleksitet.
	En exceptionel vin, som besidder alt hvad en topvin skal besidde. En vin i perfekt balance og yderst kompleks.