Trebbiano d'Abruzzo (DOC)
Primært kedelige hvidvine, hvor høstudbyttet har fokus på kvantitet end kvalitet.
Trebbiano d'Abruzzo er navnet på både en drue og en DOC, og det er en af de mest forvirrende konstruktioner i italiensk vin. DOC'en, oprettet i 1972, dækker hele Abruzzo og tillader vin lavet på enten den lokale Trebbiano Abruzzese – en distinkt sort, der ofte forveksles med Bombino Bianco – eller på den langt mere udbredte og banale Trebbiano Toscano. De fleste flasker er kedelig masseproduceret hvidvin, der skal drikkes lokalt og ungt. Men én producent har bevist, at netop denne drue og dette område kan levere noget af Italiens mest holdbare hvidvin.
Valentini-undtagelsen
Familien Valentini i Loreto Aprutino har siden 1950'erne lavet en Trebbiano d'Abruzzo, der ikke ligner noget andet i kategorien. Edoardo Valentini, der drev vingården indtil sin død i 2006, valgte ekstreme metoder: kun de bedste druer fra ældste vinstokke, gæring i åbne kar uden temperaturstyring og lang lagring på store træfade. Resultatet er en gylden, fyldig hvidvin med honning, mandel, urter og en let saltagtig finish, der kan udvikle sig i 20-30 år. Vinen holder stand i blindsmagninger mod store hvide Bourgogner og har vundet international anerkendelse, der står i skarp kontrast til områdets generelle ry.
Det nye Abruzzo
Først i de seneste par årtier har flere producenter vist, at druen kan andet end at fylde tanke. Cristiana Tiberio – fjerde generation på familievingården – laver en moderne, mineralsk og friskere version. Hendes vin er blevet en ny reference for, hvad sorten kan, når høstudbyttet sænkes og fadene holdes i baggrunden. Emidio Pepe, mest kendt for sine langlagrede Montepulciano, laver også en hvid efter de samme principper. De øvrige seriøse navne er få, men prisniveauet på de bedste flasker er steget kraftigt i takt med, at vinverdenen har genopdaget området.
For den almindelige hverdagsvin gælder reglen om bulkproduktion stadig. En billig Trebbiano d'Abruzzo er typisk lavet på Trebbiano Toscano med højt udbytte og uden ambition. Vil man smage, hvad druen reelt kan, skal man op i prisniveauet og kigge efter Valentini, Tiberio eller Pepe på etiketten.