Le Montrachet (AOC - Grand Cru)

Le Montrachet er 8 hektar Chardonnay på en sydøstvendt kalkstensskråning mellem landsbyerne Puligny-Montrachet og Chassagne-Montrachet. Det er på papiret en beskeden mark – på størrelse med omkring elleve fodboldbaner – og alligevel står den som den bredt anerkendte reference for verdens største tørre hvidvin. Alexandre Dumas foreslog angiveligt at man burde drikke Montrachet "med hatten af og på knæ". Det er ikke helt i spøg.

Fra Jefferson til DRC

Thomas Jefferson, der besøgte Bourgogne i 1787 som USA's ambassadør i Frankrig, skrev hjem at Montrachet-vinen "er den fineste hvidvin i Frankrig". Det var først i begyndelsen af 1800-tallet at ordet "vin fra Montrachet-marken" blev erstattet af den nutidige betegnelse, men Jeffersons dom holdt. I 1800-tallet udviklede Montrachet sig til det kontinentale aristokratis signaturhvidvin, og omkring 1900 cementerede priserne markens position øverst i hierarkiet – en position den ikke har sluppet siden.

Den moderne ejerstruktur blev formet af den franske revolution og efterfølgende arveopsplitninger. Marquis de Laguiche-familien har siddet på sin del siden det 14. århundrede og er i dag den eneste oprindelige ejer tilbage; de overlod fra 1947 vinfremstillingen til Joseph Drouhin, som stadig flasker vinen i dag. Domaine de la Romanée-Conti overtog en parcel i 1963, og Domaine des Comtes Lafon, Bouchard Père et Fils, Ramonet og et par andre kom til gennem det 20. århundrede. I dag deles de 8 hektar mellem 17 ejere.

Terroir

Le Montrachet ligger på en blid, sydøstvendt skråning i 240–270 m højde. Jordbunden er tynd jurakalk, stærkt kalkholdig, med et tyndt, brunleret topjordslag. Sammenlignet med naboen Chevalier-Montrachet lige ovenfor er Montrachet-jorden en anelse dybere og en anelse mere næringsrig, og sammenlignet med Bâtard-Montrachet umiddelbart nedenfor er den tyndere og mere veldrænet. Det er det lille bånd af eksponering og dræning der sammen med skråningens præcise vinkel giver Montrachet dens enestående balance mellem fylde og spændt mineralitet.

Marken er opdelt langs grænsen mellem Puligny og Chassagne. Puligny-halvdelen (nord) har en anelse tyndere jord og regnes ofte for det strammeste udtryk; Chassagne-halvdelen (syd) giver en marginalt fyldigere stil. Flere producenter ejer på begge sider og blander – forskellen er til stede, men subtil nok til at være et samtaleemne for specialisterne snarere end et definerende kvalitetsspring.

Ejere – 17 parceller på 8 hektar

Le Montrachet er fragmenteret, men ikke i Clos de Vougeot-målestok. De syv-otte hovedproducenter leverer stabilt høj kvalitet. De mindre parceller, ofte under en halv hektar, kan variere.

Vinstil

Le Montrachet er ikke først og fremmest en vin med meget aroma. Det er en vin med enorm dybde. I ungdommen virker den ofte lukket, næsten genert – en let citrusfrugt, hvid blomst, et strejf af bivoks og hasselnød, og under alting en spænding der ikke helt udløses. Mange unge Montrachet-flasker serveres for tidligt og efterlader drikkeren forvirret over hypen.

Først efter 10–15 år åbner vinen sig. Honning, ristede mandler, hvid trøffel, tørret frugt, brioche. Eftersmagen strækker sig i minutter. Syren er stadig til stede, nu mere integreret, og kompleksiteten kommer i bølger snarere end som en enkelt note. Det er på det tidspunkt Dumas-citatet med hatten af giver mening.

Drikkemodenhed

Lette årgange: 8–15 år. Middelårgange fra tophuse: 15–25 år. Store årgange (1990, 1996, 2002, 2005, 2014, 2017, 2020) fra DRC, Laguiche, Lafon og Ramonet kan holde 40 år og derover. Bemærk dog: en betydelig andel af Le Montrachet åbnes ved officielle middage og auktioner længe før peak. Det er et af de få vinområder hvor selv uperfekte flasker opnår priser, der udelukker daglig drik.