Pinotage
Sydafrikas nationaldrue. Pinot Noir krydset med Cinsault i 1925. Kontroversiel, men karakterfuld og helt sin egen.
Pinotage er Sydafrikas nationaldrue og vinverdenens mest kontroversielle krydsning. Skabt i 1925 ved at krydse Pinot Noir med Cinsault (i Sydafrika kaldet Hermitage – deraf navnet Pinotage). Idéen var at kombinere Pinot Noirs kvalitet med Cinsaults robusthed. Resultatet blev noget helt tredje: En drue, der hverken minder om Bourgogne eller Rhône, men har sin helt egen identitet.
Kort om Pinotage
- Krydsning af Pinot Noir × Cinsault, skabt 1925 af professor Abraham Izak Perold
- Dyrkes næsten udelukkende i Sydafrika – Stellenbosch, Swartland og Paarl
- Kendetegn: røg, jord, mørke bær og en usædvanlig banannoter
- Kontroversiell: Elsket og hadet i lige mål, ofte kritiseret for acetonpræg
- Topproducenter: Kanonkop, Beyerskloof, Simonsig, Diemersfontein
Oprindelse og historie
Professor Perold foretog krydsningen i 1925 på Stellenbosch University, men historien kunne være endt der. Han plantede frøene i sin have og glemte dem tilsyneladende. Da han flyttede, blev de unge planter reddet af en kollega, Charlie Niehaus, der transplanterede dem til universitetets forsøgsmark. Den første kommercielle Pinotage-vin blev produceret i 1941 af Lanzerac i Stellenbosch, og sorten vandt hurtigt popularitet i Sydafrika.
Professor Abraham Izak Perold skabte Pinotage i 1925 ved at krydse Pinot Noir og Cinsault (lokalt kaldet Hermitage – deraf navnet). Han plantede frøene i haven foran sit hus i Stellenbosch og glemte dem fuldstændigt, da han flyttede kort tid efter. En kollega opdagede planterne lige inden de blev fjernet og reddede dem. I dag er Pinotage Sydafrikas nationaldrue.
Internationalt har Pinotage haft et bumpet forløb. I 1990'erne og 2000'erne var den plaget af et dårligt omdømme: For mange billige, dårligt lavede vine med kemiske off-noter. Acetonlugten – forårsaget af isoamylacetat, et ester der dannes ved for høj gæringstemperatur – blev sortens forbandelse. Men en ny generation af producenter har vendt udviklingen med lavere udbytter, bedre vinifikation og et fokus på gamle stokke.
Klima og geografi
Pinotage trives i varmt klima og er mere robust end sin Pinot Noir-forælder. Den modner tidligt til middeltidligt og klarer varme bedre end de fleste europæiske sorter. Det gør den velegnet til Sydafrikas varme dale og bakkesider.
Stellenbosch er det traditionelle tyngdepunkt. Swartland – med sine gamle buskstokke og tørre, varme betingelser – giver de mest intense og muldprægede vine. Paarl producerer blødere, mere tilgængelige udgaver. På de køligere steder (Elgin, Walker Bay) forsøges Pinotage i en lettere, mere Pinot-agtig stil, men det er endnu nicheproduktion.
Stil og smag
Pinotage har en smagsprofil, der ikke ligner nogen anden drue. Vellavet giver den vine med en røget, muldpræget kerne, mørke bær (brombær, sveske, blåbær) og en karakteristisk banannoter, der er usædvanlig for en rødvin. Farven er dyb og næsten uigennemsigtig.
Der er to hovedstile:
- Klassisk: Mørk, røget og muldpræget med moderat til kraftig tannin. Fadlagring på eg tilfører chokolade og krydderier. Kanonkop Estate Pinotage er referencen.
- Moderne/frugtig: Mere tilgængelig med blød frugt, lavere tannin og noter af banan og kaffe. Diemersfontein "Coffee Pinotage" er den mest kendte – kontroversiel, men populær.
Acetonproblemet er reelt, men det er en vinificeringsfejl, ikke en druefejl. Kontrolleret gæringstemperatur eliminerer det. Vine fra seriøse producenter har det ikke.
Drikkemodenhed og lagringspotentiale
Enkel Pinotage drikkes inden for 2–5 år. De bedste udgaver fra Kanonkop, Beyerskloof og Simonsig holder 8–15 år og udvikler noter af læder, tobak og mørk chokolade. Pinotage er ikke en drue, der primært belønner lang lagring, men de bedste vine overrasker.
Pinotage i verden
Pinotage dyrkes næsten udelukkende i Sydafrika. Mindre plantninger findes i New Zealand, Brasilien, Zimbabwe og Israel, men ingen af dem har etableret en seriøs vinidentitet med sorten.
| Region | Stil | Niveau |
|---|---|---|
| Stellenbosch | Klassisk og kraftfuld. Referencen for seriøs Pinotage | ★★★★–★★★★★ |
| Swartland | Intens, muldpræget og vild. Gamle buskstokke | ★★★★ |
| Paarl | Blødere, mere tilgængelig. God hverdagsvin | ★★★ |
| New Zealand | Lettere, mere Pinot-agtig. Begrænset produktion | ★★ |
Pinotage er ikke Pinot Noir, og den prøver ikke at være det. Den er sin egen drue med sin egen smag. Glem de billige supermarkedsvine og start med en Kanonkop eller Beyerskloof – så forstår man, hvorfor Sydafrika holder fast i sin nationaldrue.