Marsannay (AOC)
Marsannay er mest kendt for rosévin, der kan være til den tørre side. Laver også rød og meget lidt hvid.
Marsannay er den mest nordlige appellation i Côte de Nuits. Faktisk starter den lige udenfor Dijon. Marsannay fik først sin AOC status i 1987, hvilket er sent i forhold til de mere kendte appellationer. Det har betydet, at Marsannay er en relativ ukendt appellation i Côte de Nuits.
Der laves både rød-, hvid- og rosévin i Marsannay. Mest populær er rosévinen, som udgør omkring en tredjedel af produktionen. Rosévinene er ganske attraktive, med en indbydende duft af hindbær. Men desværre er produktionen ikke særlig lukrativ for bønderne, i forhold til de røde og hvidvine, så fokus ligger primært på de røde. Rødvinene er de lyseste i Côte de Nuits. De skal drikkes unge og gerne kolde – de kan bruges i stedet for en Beaujolais om sommeren.